Sparekniv redder selskabers bundlinjer

De børsnoterede industri- og serviceselskaber tabte omsætning i 2003. Alligevel har de fleste formået at øge deres indtjening. Men den udvikling er drevet af besparelser - især på lønkontoen.

For første gang i mange år måtte de danske børsnoterede industri- og serviceselskaber konstatere, at deres salgskurver i 2003 vendte pilen nedad.

Det fremgår af en analyse, som Berlingske Tidende har foretaget på grundlag af de nyeste årsregnskaber fra 47 børsnoterede industri- og servicevirksomheder med en samlet omsætning på 345 milliarder kr. og 674.000 ansatte.

To ud af tre virksomheder har sidste år haft faldende omsætning.

Men det må i høj grad tilskrives valutakursudviklingen - først og fremmest den svage dollar - som skæmmer de danske virksomheders salg, når svage lokale valutaer omregnes til danske kroner.

Virksomhederne kan omvendt glæde sig over, at de sidste år var bedre til at tjene penge.

Undersøgelsen viser således, at 57 pct. af virksomhederne har forbedret deres driftsindtjening i forhold til 2002.

Indtjening under pres
Netop i 2002 var der en tendens til faldende indtjening. Fyringsrunderne var allerede den gang begyndt. Men på chefkontorerne holdt man i et vist omfang hånden under medarbejderne, selvom der måske ikke var behov for dem alle. Og det satte industriens indtjening under pres.

I 2003 var der imidlertid ingen vej uden om besparelser. 60 pct. af virksomhederne havde således færre ansatte sidste år end i 2002. Og de medarbejdere, der er blevet tilbage, har måttet løbe stærkere.

I halvdelen af virksomhederne er driftsoverskuddene pr. medarbejder således steget, ligesom halvdelen af virksomhederne har forbedret deres driftsindtjening pr. salgskrone i forhold til 2002.

På bundlinierne viser det sig, at over halvdelen af virksomhederne har haft stigende resultater trods faldende omsætning.

Forskningstungt
Blandt de mest lønsomme virksomheder finder man de forskningstunge selskaber som H. Lundbeck, Novo Nordisk, Bavarian Nordic og Novozymes.

Medicinal- og medicovirksomhederne tjener typisk mellem 15 og 25 øre på driften, hver gang de sælger piller eller hjælpemidler for en krone. Og deres forretning af egenkapitalen ligger også i top.

I den anden ende ligger de løntunge servicevirksomheder, som ISS og Group 4 Falck med overskudsgrader på 4-6 pct.

Hvert år har sine store tabere. Sidste år måtte SAS og FLS skuffe aktionærerne med milliardtab.

Til gengæld har GN Store Nord og NKT i 2003 vendt skuderne og forladt taberlisten.