Spanien drøner igen derudad: Der er dog bump på vejen

Ifølge EU og ECB er spansk økonomi efter årelang krise på vej ind i en god cirkel af øget beskæftigelse, forbrug og vækst. Men det kniber med at få styr på budgetunderskuddet.

Spansk økonomi er tilsyneladende ved at vende. Ifølge EU-Kommissionen er der udsigt til en vækst på 3,1 pct. i 2015 i Spanien, og i EU klarer kun Polen sig bedre. Foto: Marcelo del Pozo
Læs mere
Fold sammen

Nogle gange kan man få den mistanke, at mange af Spaniens business-kommentatorer døjer med en slags Stockholm-syndrom.

Det er, som om de føler sig mest trygge ved de seneste års fortælling om krisens endeløse »gidseldrama«, mens udsigten til, at landet skulle have vristet sig fri af lavkonjunkturens jerngreb, skaber uvilje og rådvildhed. Samtidig med at de fleste af dem naturligvis har ideologiske og/eller partipolitiske kartofler at hyppe i deres analyser.

Selv de største skeptikere måtte imidlertid erkende, at udviklingen er ved at vende, da EU-Kommissionen torsdag offentliggjorde sin økonomiske efterårsprognose. For nej, den konservative regerings budskab om, at spansk økonomi er tilbage i topform, er ikke kun ønsketænkning få måneder før parlamentsvalget i slutningen af december.

Gode cirkler og »opsvingsskeptikere«

Premierminister Mariano Rajoy overdriver ganske vist ifølge EU-Kommissionens tal, når han rutinemæssigt hævder, at intet europæisk land for øjeblikket vokser hurtigere end Spanien. Men med udsigt til en vækst på 3,1 pct. i 2015 får både Tyskland og i særdeleshed Frankrig baghjul, og blandt de store EU-lande klarer kun Polen sig bedre.

I en rapport fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der ligeledes blev offentliggjort torsdag, er der mere og om muligt endnu bedre nyt for regeringen i Madrid. Ifølge ECB synes Spanien samt Irland og Portugal at være på vej ind i en »god cirkel«, hvor en positiv udvikling på arbejdsmarkedet fyrer op under forbruget, hvilket igen sætter yderligere gang i væksten.

Det er med andre ord svært at bevare pessimismen. Claudi Pérez, der er Bruxelles-korrespondent for den traditionelt socialistvenlige avis El País, erkender da også, at »spansk økonomi ubestrideligt har lagt den værste recession i nyere tid bag sig, og at væksten forekommer robust«.

Der er imidlertid også ammunition at hente for Pérez og andre »opsvingsskeptikere« i prognoserne fra de europæiske institutioner. Dels vil Spaniens tårnhøje arbejdsløshed ifølge EU-Kommissionens tal falde langsommere, end Rajoy-regeringen regner med, og først nå under 20 pct. i 2017. Dels – og især – vil det forgældede land være ude af stand til at holde sit løfte om at bringe underskuddet på de offentlige budgetter ned under de tilladte tre pct. til næste år.

Er der råd til valgflæsk?

Det betyder i givet fald, at Madrid enten endnu en gang må bede om udsættelse eller skære en ordentlig luns af finansloven for 2016, som El País beregner til 8,8 milliarder euro. En ubehagelig opgave, som Rajoy sender videre til den nye og ikke nødvendigvis konservative regering, som spanierne vælger til december.

Spørgsmålet om det spanske budgetunderskud udløste for en måned siden et politisk hundeslagsmål i Bruxelles. Først bebudede økonomikommissær Pierre Moscovici, der er socialist, at Rajoy ville få sit finanslovsforslag tilbage fyldt med røde streger. Men han blev efter bl.a. den konservative tyske finansminister, Wolfgangs Schäubles, mellemkomst undsagt af sine kolleger.

I stedet nøjedes EU-Kommissionen med at konstatere manglende realisme i den spanske regerings budget, men uden at kræve handling. Eksempelvis ved at droppe eller begrænse de skattelettelser, som er en af hovedattraktionerne i Rajoys valgkamp.

Både ved den lejlighed og i går hævdede økonomiminister Luis de Guindos imidlertid, at det er Moscovicis folk, som ikke kan regne.

»Der er ikke noget nyt i, at vores tal er forskellige,« sagde De Guindos til Radio Nacional de España og tilføjede: »Hvis vi ser tilbage på de seneste to år, har vores prognoser for både den økonomiske vækst og udviklingen i budgetunderskuddet vist sig at være de mest præcise. Det samme er tilfældet denne gang, og der bliver ikke behov for nye nedskæringer.«

Regeringens prognose på 3,3 pct. giver så rigeligt råd til »vækstfremmende tiltag«, som finansministeren betegner valgflæsket. Det nye år vil vise, om han eller Kommissionen har ret.