Sorte skyer over industrien: Lige nu er der »nedgang over hele linjen«

Ved første øjekast er der guldfest i den danske industrisektor. Men Novo Nordisks store succes overskygger problemerne i resten af sektoren. En central figur mener, at »det ser sort ud«, og eksperter peger på afgørende udfordringer.

Bossard er en stor produktionsvirksomhed i Hvidovre, der leverer komponenter til nogle af både Danmarks og verdens største virksomheder. Administrerende direktør Anders Thielfoldt fortæller, at udviklingen i den danske industri har været i negativ i de første uger af 2024.  Asger Ladefoged (arkiv)

Den danske industri skyder afsted.

Det blev slået fast i sidste uge med nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at den danske industriproduktion steg med ti procent i 2023 sammenlignet med året før.