Sommeren da Xi blev sårbar

Det kinesiske aktiemarked opfører sig langtfra, som landets regering havde håbet. For første gang under Xi Jinping er det blevet udstillet, at Kommunistpartiet ikke har fuld kontrol med den økonomiske udvikling.

Foto: DAMIR SAGOLJ. Kinas præsident og formand for Kommunistpartiet, Xi Jinping, kunne i juni fejre sin 62 års fødselsdag. Normalt plejer aktiekurserne at stige ved den lejlighed, men i år gik det anderledes. Siden er aktiekurserne faldet med 40 procent, og den kinesiske økonomi står foran store udfordringer og omvæltninger. Foto: Damir Sagolj/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Når præsidenten har fødselsdag, stiger aktiekurserne naturligvis. Sådan må det vel være? Tidligere på sommeren blev Kinas præsident og generalsekretær i Kommunistpartiet, Xi Jinping, 62 år.

Det skete et par dage efter, at landets aktiekurser havde nået toppen. Holdningen blandt mange investorer var stadig den, at der var tale om et mindre dyk, før de gode tider ville buldre videre. Præsidentens folk ville ikke tillade Kinas øverste leder at tabe ansigt, vurderede mange.

Forud lå over et års næsten konstant fremgang på de to børser på det kinesiske fastland. En optur, der af flere eksperter blev beskrevet som en boble, men som de kinesiske privatinvestorer havde tillid til ville fortsætte længe endnu.

Siden da har den tillid lidt et alvorligt knæk. De kinesiske kurser endte i minus på præsidentens fødselsdag og ligger i dag omkring 40 procent under, hvad de gjorde dengang i midten af juni.

At en fødselsdag – ligegyldig hvem der fejres – på nogen måde kan sætte forventningerne op eller ned blandt en gruppe investorer, siger en hel del om Kina og det kinesiske aktiemarked i særdeleshed. Nærlæsning af politiske signaler er en disciplin, de fleste med et ønske om at tjene penge i Kina tager dybt alvorligt. Men som de seneste måneders børspanik tydeligt viser, er en solid portion skepsis også nødvendig.

Boblen brast – til trods for Kommunistpartiets ønske om det modsatte. Og myndighedernes forsøg på at komme markedet til undsætning har lige siden været en rodet affære. Planen om at skabe et stabilt aktiemarked, hvor kinesiske borgere kunne placere deres opsparing og de store, statsejede virksomheder skaffe tiltrængt kapital, ligger i ruiner. I stedet har staten spenderet milliarder på aktier for at undgå det totale krak.

Selv om aktiemarkedet i sig selv ikke fylder alverden i den kinesiske økonomi, har forløbet tydeliggjort en ubehagelig sandhed. Lige siden Xi Jinping overtog titlen som partichef for snart tre år siden, er han blevet fremstillet som den stærke leder med evnerne til at drive Kina fremad mod en ny storhedstid. Både nationalt og på den internationale scene. Et svulmende forsvarsbudget og en mere markant udenrigspolitik har haft stor betydning.

Men det har hele tiden været økonomien, der var det tungeste argument. Her har Kina været i en klasse for sig i årtier. Udfordringer med mindre vækst, voksende gæld, et stagneret boligmarked og aftagende eksport er blevet fejet af banen med forklaringen om, at omstillingen til en mere bæredygtig samfundsmodel tager tid. Efter aktiekrisen ser mange nu Kinas talrige problemer i et nyt lys.

Regeringens håndtering af både op- og nedturen har udstillet, at den kinesiske ledelse ikke har lige så godt greb om økonomien, som den har givet udtryk for. En positiv udvikling på børserne skulle have været med til at øge forbruget, hvilket netop er regeringens plan. Den rolle kommer aktiemarkedet næppe til at få i den nærmeste fremtid. Så for den politiske ledelse er der grund til bekymring. Persondyrkelsen af Xi Jinping har skruet befolkningens forventninger til ham højt i vejret. Muligvis i en sådan grad, at han får svært ved at indfri dem. Endnu er det svært at få øje på de store reformer af den kinesiske økonomi, hans regering ofte taler om at indføre. Det kan positiv omtale i den kinesiske statspresse ikke blive ved med at dække over.

Hvor Kinas tidligere præsidenter muligvis var mindre karismatiske end den nuværende, kunne de til gengæld altid pege på tårnhøje vækstrater, når de løb ind i kritik udefra eller internt i partiet. Det kan Xi Jinping ikke i samme omfang. I næste måned mødes toppen i Kommunistpartiet i Beijing. Det sker kun én gang årligt.

Denne gang kommer en stor del af tiden til at gå med at diskutere de sidste detaljer i Kinas næste femårsplan, der sætter målene for statens arbejde fem år frem. Ved samme lejlighed for to år siden annoncerede partiet, at de frie markedskræfter fremover ville få mere plads. En plan, der efter statens milliardopkøb af aktier hen over sommeren, ser betydeligt mindre troværdig ud.