Fermentering har eksisteret i årtusinder på tværs af kulturer og geografier, og hvis du tænker, at det ikke er noget, du kender til, tager du fejl.

Fermentering betyder »at bringe noget til at gære« – med hjælp fra levende mikroorganismer, som bakterier og svampe, kunne man tilføje. Brød lavet med gær eller surdej, yoghurt, øl, vin røget, saltet og marineret kød og ost er alt sammen fermenteret. Det er også fermentering, der giver kaffe- og kakaobønner den helt rigtige aroma.