Som mester - så hans svende

Det må nu være slået fast - bl.a. gennem Erhvervsbladets stærke nylige fokusering - at ejerledede virksomheder og andre SMV''ere er en vigtig del af Danmarks fremtidige konkurrencekraft.

At fastholde og udvikle konkurrenceevnen er en særlig udfordring for disse mindre virksomheder, der ofte mangler daglig tilgang til tilstrækkelige udviklingsressourcer. Der er både ulemper og fordele ved ikke at have en stor organisation.

En hverdagshistorie

En af fordelene ved at være startet selv som iværksætter er, at der de første år er både visioner og glæde til stede i rigeligt mål. Vor erfaring er, at netop denne utæmmelige energi er med til at skabe succes for mange selvstartere.

Når succesen så er hjemme, og medarbejderantallet stiger, sker det ofte, at den person, som repræsenterer virksomhedens stærkeste kort i konkurrencen, lander bag et veldækket skrivebord.

Den oprindelige vision bliver klemt i papirbunkerne - mellem kundeklagerne over faldende service og indberetningerne til Danmarks Statistik - og arbejdsglæden har trange kår i venstre skrivebordsskuffe sammen med selvstarterenergien!

Hvordan er det gået til? Jo, forklaringen er, at - "som mester så hans (m/k) svende!" gælder begge veje. Indledningsvis som stor inspiration til de første ansatte i den nye virksomhed og senere, i rutinefasen, som mangel på samme pga. af lederens aftagende synlighed som visionært forbillede.

Chefen går ikke længere foran og har altid travlt! Der sker således en gradvis udvanding af det, som oprindeligt var virksomhedens helt særlige og individuelle håndtag til konkurrencekraften.

Samtidig har mange ejerledere et udpræget stærkt kontrolgen, som gør, at de helst ikke ser for mange initiativer, der ikke hviler på en af deres egne ideer. Og disse ideer bliver der så stadig færre synlige af i den fortravlede hverdag - efter vor erfaring!

Der er i en sådan situation - viser talrige eksempler - stor risiko for, at omsætningsfremgangen mere end spises op af stigende omkostninger. Samtidig sætter den oprindelige iværksætter ekstra arbejdstimer ind for at holde liv i "vil selv/kan selv" syndromet. Det betyder ofte stangnation på lidt længere sigt!

Hvad kan der gøres?Det første ejerledere kan spørge sig selv op i en sådan situation er:

- Hvor blev glæden og selvstarterenergien af?

- Hvad er det egentligt, jeg vil huskes for? - f.eks. i en betroet medarbejders tale til en rund dag om nogle år. Er det jeg vil huskes for, det samme som jeg nu viser medarbejderne i hverdagen? Er jeg et godt eksempel som et centralt aktiv? Lever og viser jeg stadig det, der skabte vor succes?

Hvad med at skabe fokus på ny med:

* Hvad er vor egentlige kernekompetence - og hvorfor?

* Hvilke værdier skabte vor oprindelige konkurrencekraft?

* Hvor ligger vor fremtidige forretning?

Enhver virksomhed bør revitaliseres med mellemrum, bl.a. for at finde tilbage til det skæbnefællesskab som mange ejerledere oplever i startfasen, når beslutningen om at blive iværksætter er truffet. Hvad var motiverne for at etablere egen virksomhed? Hvad var de drivende værdier - og hvorfor? Hvad var og hvad er vor berettigelse? Det er endog betydeligt lettere for mindre virksomheder af denne type at gennemføre en sådan proces.

Det handler basalt set om at genskabe det ægte visionære lederskab, som de fleste virksomheder får med i vuggegave gennem grundlæggeren!

Kan du svare ja?· Min arbejdsglæde er som da jeg fik min første ordre - dugfrisk!

· Mit eksempel overfor medarbejderne viser mine værdier og vision til efterlevelse i handling!

· Hvis jeg bliver syg eller tager på en lang ferie, kører virksomheden videre ledet af nøglemedarbejdere, som kender og bruger vore kernekompetencer og strategi!

(Til de modige: Lad din kone/mand svare i stedet for dig selv).

God vind med udviklingen:

"Hvordan ser dine svende dit mesterlige forbillede lige nu?"