Forhenværende justitsminister Søren Pind mener, at Berlingske uretmæssigt har »slagtet« Danske Banks tidligere frontfigur Thomas Borgen i avisens dækning af hvidvasksagen.
Søren Pind mener, at Berlingskes artikler har været misvisende, blandt andet i avisens fremstilling af, at Thomas Borgen som topchef bar et ansvar for hvidvasksagen. Tværtimod var han et offer, siger Pind.
At dækningen skulle være misvisende, er ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, uenig i. Pind kan ikke pege på en eneste faktuel forkert oplysning i artiklerne, siger Jensen.
De to tørnede derfor mandag sammen i Berlingskes podcast »Pilestræde« for at diskutere hvidvasksagen.
En ting stod klart: De nåede ikke til enighed.
Søren Pind har på sociale medier været en stor kritiker af Berlingske journalistiske dækning af Danske Banks hvidvasksag, som avisen for første gang beskrev i 2017.
Et år senere måtte norske Thomas Borgen forlade sin post som administrerende direktør i september 2018, efter bankens egen advokatundersøgelse havde konkluderet, at mistænkelige pengestrømme for 1.500 milliarder kroner var blevet ført gennem Danske Banks estiske filial i en årrække.
Danske Bank har selv anslået i sin nylige delårsrapport, at bøderne for bankens brud på hvidvaskreglerne kan komme til at løbe op i et historisk stort beløb på 15,5 milliarder kroner.
I den forgangne uge frikendte Retten i Lyngby så Thomas Borgen for erstatningsansvar i en civilretlig sag, hvor en gruppe vrede aktionærer stævnede ham med et krav på 2,5 milliarder kroner som følge af Danske Bank-kursens fald under hvidvasksagen.
I dommen blev han frikendt, blandt andet med denne ordlyd:
»Retten finder det ikke godtgjort, at Thomas Borgen som direktionsmedlem med ansvar for de baltiske aktiviteter fra 2009 til 2012 eller som administrerende direktør fra 2013 blev bekendt med oplysninger om væsentlige problemer i den estiske filials non-resident portefølje frem til starten af 2014.«
Retten lagde i sin dom primær vægt på Thomas Borgens egen partsforklaring i sagen med den begrundelse, at der ikke fremkom nye oplysninger om sagen, ligesom den eneste anden vidneforklaring ikke var i modstrid med Borgens forklaring.
Mistænkelige pengestrømme
Med dommen i hånden har Søren Pind blandt andet skrevet på sociale medier, at Berlingskes dækning er en »retssikkerhedsmæssig skandale«, og at »antydningerne om hans »belastende« viden, medvirken, manglende handling (er) fuldstændig usand«.
Tom Jensen siger i »Pilestræde«, at det ikke er »overraskende«, at Thomas Borgen blev frikendt.
»For hvis han var blevet dømt, så havde man åbnet for, at alle mulige lykkeriddere fra hele verden kunne komme til Danmark og bruge det danske retssystem til at hive millioner ud af virksomhedsledere for et eller andet kurstab,« siger Tom Jensen og tilføjer:
»Det har bare ikke noget med at gøre, hvad vi har afdækket, at Thomas Borgen vidste«.
Adspurgt hvad der konkret er forkert i artiklerne, peger Søren Pind på, at man har fået det indtryk, at »Thomas Borgen er skyldig, og at han har begået noget kriminelt«.
»Jeg kan ikke tage ansvar for, hvilket indtryk det giver Søren Pind eller andre. Jeg kan tage ansvar for, hvad vi faktuelt har afdækket i sagen – og det er korrekt,« svarer Tom Jensen:
Pind uddyber, at det »misvisende« i hans optik består i, at Berlingske har brugt værdiladede udtryk som for eksempel »belastende« om Borgens viden om hvidvasksagen på et tidligt tidspunkt.
Det skete i en artikel fra 2018, som handler om, at Thomas Borgen allerede i 2013 på et møde ignorerede advarsler om suspekte pengestrømme fra udenlandske kunder i den estiske filial. Dette omtalte en ekspert som »belastende for ham«.
»Det er for så vidt rigtigt, hvad Tom Jensen siger om, at man fremlægger oplysninger – men man værdilader dem også. Det er en værdidom, når man skriver »belastende« eller »dybt mistænkelige pengestrømme«,« siger Søren Pind i »Pilestræde«:
»Men det viser sig jo nu med dommen, at det ikke var dybt mistænkeligt,« mener han.
»Det var små penge«
I dommen fra Retten i Lyngby kan man dog læse, at »retten lægger det som ubestridt til grund, at Danske Banks filial i Estland i perioden fra 2007 til 2015 blev anvendt til hvidvask af meget store pengebeløb af kunder, der ikke var hjemmehørende i Estland«.
Pind uddyber, at han mener, at sprogbrugen i artiklerne er problematisk. Eksempelvis når Berlingske gentagne gange har brugt formuleringen »dybt mistænkelig« om pengestrømmene. Her er Pinds argument, at dommen »tager specifikt stilling til, at det var små penge i forhold til Danske Banks størrelse«.
Søren Pind henviser dermed til, at man i dommen kan læse, at den estiske filials andel af de samlede aktiviteter i Danske Bank udgjorde 0,5 procent i perioden 2007 til 2015.
Til det siger Tom Jensen, at han ser det som »temmelig vidtgående«, at Søren Pind affejer, at der var tale om dybt mistænkelige og milliardstore pengestrømme, da dette er beskrevet i Danske Banks egen advokatundersøgelse fra 2018.
Er det rimeligt?
Tom Jensen påpeger også, at de oplysninger, Berlingske har frembragt om Thomas Borgens konkrete viden, ligeledes er blevet bekræftet af samme advokatundersøgelse samt Finanstilsynets rapport fra 2018.
»Vi har afdækket konkrete eksempler på, at det er hvidvask af penge fra konkrete forbrydelser. Spørgsmålet er så, om Danske Bank har handlet i tilstrækkelig grad for at få det stoppet. Det er et fuldstændig relevant og nødvendigt spørgsmål for et medie at stille,« siger Tom Jensen.
Desuden fremhæver Berlingskes chefredaktør, at Thomas Borgen under retssagen i Lyngby erkendte sit organisatoriske ansvar.
Som Berlingske har beskrevet fra retten, sagde Thomas Borgens forsvarsadvokater, at Borgen forlod Danske Bank i 2018, fordi han – med sin forsvarers ord – »anerkendte sit organisatoriske ansvar. Det var sket på hans post. Derfor kunne han ikke fortsætte«.
Forsvarsadvokaterne påpegede desuden, at retssagen ikke har frembragt ny viden om, hvad Thomas Borgen vidste undervejs i hvidvasksagen, end det som allerede er blevet blotlagt af bankens advokatundersøgelse fra 2018 og diverse mediers – herunder Berlingskes – dækning af sagen:
Ja, Borgen blev bekendt med de overordnede træk i en central whistlebloweradvarsel fra 2013. Og ja, han blev også bekendt med en stærkt kritisk rapport fra februar 2014, hvor bankens egen vagthund, Intern Revision, var afsender.
Om den viden så var af en art, at Thomas Borgen burde have oplyst aktiemarkedet og udsendt en børsmeddelelse allerede i 2014, har Retten i Lyngby afvist.
»Den falske modsætning, du opstiller, er: Kan han ikke dømmes – enten civilretligt eller strafferetligt – så har han intet ansvar. Selvfølgelig kan han godt have et ansvar, selvom han ikke kan dømmes,« siger Tom Jensen i »Pilestræde« til Søren Pind.
Men Søren Pind erklærer sig uenig:
»Det man står tilbage med er en mand, der er frikendt på alle niveauer, der måtte gå. Så kan man tale om det princip, at uanset om jeg har gjort noget forkert eller ej, så går jeg, for det kan ikke fortsætte på den her måde. Er det den beslutning, som Berlingskes journalistik har været med til at frembringe? Er det rimeligt?«
Til sidst bliver Søren Pind bedt om at forholde sig til, hvorvidt Berlingske bør trække sine artikler om Borgens rolle i hvidvasksagen tilbage, hvortil han svarer nej:
»Hvis man skærer de værdiladede udtryk væk, så kan man diskutere nogle af tingene, men det er jo ikke sådan, at det, man har skrevet, er stik modsat virkeligheden,« siger han.
