SMV'erne skal selv sætte dagsordenen

Markedet for ledelseskonsulenter er uigennemskueligt, og der gives ingen varedeklarationer.


Små og mellemstore virksomheder

skal se sig godt for, inden de kaster sig i armene på en ledelseskonsulent. Klikker man ind på for eksempel Jubii og søger

under ledelse, dukker en Gudsvelsignelse af coacher, storytellers, foredragsholdere og virksomhedskonsulenter frem, og man kan næsten

ikke undgå at stille sig selv spørgsmålet: Har de virkelig alle sammen noget at byde på?


Det har de

ikke nødvendigvis, hvis man skal tro Poul Blaabjerg, som er direktør for Center for Ledelse i Århus. Hans center

har blandt andet specialiseret sig i at vurdere de ledelseskonsulenter, der byder sig til og i at lære virksomhederne, at de

skal gøre sig klart, hvad det er for en opgave, de skal have løst, inden går på markedet for ledelseskonsulenter.









Blandet

landhandel

- Lederne af små og mellemstore virksomheder har en naturlig skepsis overfor konsulenter. Og efter min opfattelse

skal man også søge sine eksterne partnere med stor omhu. På det punkt bidrager vi gerne, siger Poul Blaabjerg,

som mener, at der nok i perioder dukker lidt for mange konsulenter op.


- Særligt i lavkonjunkturer dukker der mange nye

konsulentvirksomheder op, og det ender med en blandet landhandel. Det er som om, der er plads til alle, men det er altså ikke

alle, der har noget konkret at byde på. Vi prøver i den forbindelse at lave en slags bygherrerådgivning i tæt

samspil med virksomhedernes ledelse og stille spørgsmålene: Hvad skal vi egentlig løse, og hvilke ressourcer skal

der til? Det er efter min opfattelse virksomhederne selv, der skal sætte ledelsesdagsordenen, mener Poul Blaabjerg.