Smitter den japanske syge?

Nyt fra USA: Alt handler selvfølgelig om opsving, men amerikanske økonomer er stadig bekymrede trods gode tal.

Amerikanerne holder stadig igen med forbruget. De lader sig ikke påvirke af hverken lavere arbejdsløshed eller lave renter. Foto: Justin Lane/EPA
Læs mere
Fold sammen

Washington: Hvis man er sammen med amerikanske forretningsfolk, kan man konstatere, at de generelt synes, at det går fremad med økonomien. Der er grund til optimisme. Men de er igen begyndt at blive bekymrede, for de har opdaget, at dollarens rekordfart i opadgående retning hæmmer eksporten og øger importen. For dollarens tordnen mod nye højder hver eneste uge gør de amerikanske varer dyrere og de udenlandske billigere. Elementært, men sandt.

Det har bare været en højst unormal udvikling, dollaren har været igennem. En rekordstigning over for euroen kan mærkes, og de amerikanske varer oplever en prisstigning og en begyndende udkonkurrering fra andre markeder. Og man skulle tro, at amerikanske virksomheder har været vant til det, for dollaren har trods alt flyttet sig meget gennem de seneste 15 år. Men det er ikke tilfældet. De har været lullet i søvn gennem lang tid med lav dollarkurs, og de må nu se realiteterne i øjnene. At dollaren fortsat stiger, og at den langtfra har ramt toppen.

Mange taler om, at tiden omkring årtusindskiftet er på vej tilbage med en dollar, der ligger på næsten ni kroner i forhold til den danske krone, og det er væsentligt anderledes end dengang, den lå lige over fem. Og det er ikke så mange måneder siden.

Andre økonomer forsøger at »berolige« med, at dollarens normale leje i den nuværende situation vil være den samme kurs som euroen. Så der er et stykke vej endnu.

Det er det samme med renten. Frygten for store rentestigninger fra den amerikanske nationalbanks side kom tilbage i denne uge på fuld styrke. Og også her har man vænnet sig til lave renter. Man kan slet ikke huske, da renten var meget høj og over ti procent eller det, der er værre. Økonomerne taler om, at de amerikanske virksomheder skal igennem en svær tilvænningsperiode tilbage til normale tilstande efter år med støtteopkøb af dollaren som følge af finanskrisen.

Men hvad med forbrugerne? De er nogle troløse bæster. Man skulle tro, at de tog alle de positive tegn på, at det går lidt bedre med ind i deres økonomi og bruger løs. Men det gør de ikke.

De gemmer på pengene og udskyder store indkøb på ubestemt tid. Og det betyder så igen, at et rigtigt opsving ikke får tag i den amerikanske befolkning trods lavere arbejdsløshed. Økonomer taler om, at USA er på vej ind i samme nedadgående spiral, som Japan har været i årtier, hvor det har været umuligt at løbe et opsving i gang.

Og når så realiteterne er, at eksporten er faldet fem måneder i træk, begynder amerikanerne at løfte øjenbrynene. Usikkerheden har bredt sig igen. En undersøgelse, som det anerkendte Pew Research Center har foretaget, viser, at 60 pocent af amerikanerne mener, at jobmarkedet kun delvist er vendt tilbage til situationen før finanskrisen, og en ud af tre mener stadig ikke, at deres økonomi er på fode igen.

Denne negative forventning til fremtiden bekymrer selvfølgelig, men der er også mange gåder i de amerikanske tal i øjeblikket. For ganske vist falder arbejdsløsheden, og under normale omstændigheder vil der så komme et vist pres på arbejdsgiverne til at hæve lønnen. Det er ikke sket. Lønningerne er stadig næsten på samme niveau, som de har været i mange år. Det har givet en psykologisk effekt, der kan mærkes ude i fami-lierne, selv om inflationen også har været i ro i den pågældende periode.

Der er ingen tvivl om, at den amerikanske centralbank overvejer at hæve renten på grund af den faldende arbejdsløshed, og derfor faldt aktiemarkederne da også markant fredag på rygterne om, at det vil ske inden juni. Et andet af paradokserne er, at de lave benzinpriser heller ikke har fået amerikanerne til at forbruge mere af den simple grund, at de ikke tror på, at det varer ved.

Et sted, hvor man også kan se, at folk holder på pengene er ved låneskranken i bankerne. Folk står ikke i kø for at få et lån til forbrugsgoder eller en ombygning af huset på trods af, at renten er meget lav. Og alt det giver indikationer om, at der stadig er en vis skepsis hos forbrugerne.

Et andet tegn på, at det ikke går helt så godt, er kreditkortselskabernes nye politik med at overdynge forbrugerne med nye tilbud og vel at mærke til folk, som normalt ikke ville kunne få et kreditkort i USA. Man skal have en god økonomi for at få et sådant kort. Men i øjeblikket vælter det ind med tilbud på de mest populære kort med storstilede rabatter, hvis man bruger det ofte nok og stifter gæld.

Men amerikanerne lader de mange henvendelser ligge ubesvarede hen. Krisen har endnu ikke helt sluppet taget i befolkningen.