Slut med Telefona i Fona

TDC Mobil købte Telefona af Fona for et år siden, og trækker nu selskabet helt ud af moderbutikkerne. Men Telefona er

stadig i live, fremhæver ledelsen i selskabet.


Direktør Anders Christjansen, TDC Mobil Privat, bekræfter,

at Telefona ikke længere skal markedsføres i Fonas butikker.


- Men selskabet er stadig i live, da vi aktivt servicerer

kunderne og udvikler nye produkter til dem, siger han.


Han fortæller, at Telefonas tilbagetog fra butikkerne er et led

i TDC Mobils strategi med fokus på et brand - TDC Mobil.


Telefona oplyser, at teleselskabet i dag har 65.000 danske kunder

fordelt på fastnet- og mobiltelefoni samt internet.


- Vores hovedfokus bliver at fastholde kunderne. Derudover skal vi

nå nye kunder via internet og alternative salgskanalser, siger Connie Duedahl, direktør i Telefona.


Hun har været

i selskabet siden starten for to år siden, og glæder sig over at selskabet i dag løber rundt økonomisk.


-

Vi giver overskud på nuværende tidspunkt og den nye fokusering vil styrke denne tendens, siger Connie Duedahl.


Hun

pointerer, at Telefona ikke er helt ude af Fona. Man kan eksempelvis stadig tanke taletidskort i butikkerne.


Adm, direktør

Michael Kjær fra F-Group, som ejer Fona, vurderer, at der er tale om meget få dage før det er helt slut med Telefona

skiltene i Fona.


- Vi er ved at tage salgsmaterialet ned, og i løbet af få dage er Telefona ude af vores butikker,

siger han. Herefter er det udelukkende Sonofon og TDC Mobil, som markedsføres i butikkerne.


TDC offentliggjorde ved indgangen

til denne måned en større aftale med F-Group om, at selskabet bliver den største leverandør af mobiltelefoni til

F-Groups butikker i kæderne: Fona-, Fredgaard- og Electric City.


Aftalen skubbede også Orange ud af butikkerne.