Slut med aktie-forskel

På den ekstraordinære generalforsamling i tekstilservicevirksomheden Berendsen torsdag blev det vedtaget at ophæve forskellene

mellem selskabets A- og B-aktier, således at der fremover kun vil være en aktieklasse.


Ændringen ventes gennemført

i praksis i løbet af to uger, oplyser selskabet.


Tidligere gav en A-aktie ti stemmer, mens en B-aktie kun gav en stemme.


Allerede

i midten af november i forbindelse med regnskabet for årets første ni måneder meddelte selskabet planerne om at

lægge aktieklasserne sammen. Samtidig blev tilbagekøbsprogrammet i forbindelse med salget af selskabets Rentokil-aktier

annonceret. Tilbagekøbet af 5.714.285 stk. egne aktier for derefter at annullere dem blev ligeledes som ventet vedtaget. Det

betyder, at aktiekapitalen vil blive nedskrevet med 114.285.700 kr. nominelt til 415.353.500 kr. nominelt. Den oprindelige aktiekapital

var på 529.639.200 kr. nominelt, hvoraf 131.633.120 kr. nominelt var A-aktier og 398.006.080 kr. nominelt var B-aktier.Berendsen

har i alt købt aktier for knap 1 mia. kr. til kurs 175. I alt blev selskabet tilbudt at tilbagekøbe 11.915.471 stk.

aktier.