Sluk fjernsynet!

Fjernsynet synes stadig generelt set at være den hurtigste måde at fange den danske forbrugers opmærksomhed på. Hvis man altså ikke lige skal have fat i de unge. Det synes mange annoncører ikke helt at have indset endnu.

Læs mere
Fold sammen
er

forfatter og direktør i udviklingsfirmaet Fireball - www.fireballing.com.

GALLUP: Der er specielt én statistik, der har summet rundt i mit hoved hele sommeren. 21 procent af danskere mellem 15-24 ser overhovedet ikke fjernsyn. Det vil sige, at de ser mindre end fem minutters TV om ugen.

Det er ret markant. Derudover er denne tendens øjensynligt stigende i aldersgruppen, og også blandt andre unge fjernsynskiggere er forbruget generelt faldende. Mon The Voice har haft denne udvikling i baghovedet, da de planlagde deres storstilede TV-satsning?

De unge henter i stigende grad deres viden og inspiration andre steder: På internettet og fra deres venner. Så synes DR at have bedre fat i den lange ende med deres banebrydende lancering af DR mobil rettet mod SMS-generationen.

I verden omkring os er store virksomheder som Procter & Gamble og Coca-Cola i stort omfang begyndt at allokere deres medieforbrug væk fra massemedier som fjernsyn og over på internettet og i detailleddet.

Uanset hvor hurtigt denne udvikling kommer til Danmark, bliver vi som marketingmennesker nødt til at forholde os til den. Om ikke andet er det interessant at stille sig selv spørgsmålet: Hvis den generelle danskers TV-forbrug i følge Gallup stort set har været uændret siden 1992, hvordan kan det så være, at prisen for at reklamere på TV er steget eksplosivt i perioden? Hvad er det, man som annoncør betaler ekstra for? Hvori ligger berettigelsen for meromkostningen, hvis de kommercielle kanaler kun kan levere den samme mængde af fjernsynskiggeri? Et kiggeri som i øvrigt blandt nogle aldersgrupper er begyndt at blive dramatisk mindre.

Kan det betale sig i længden at holde sig til et stadigt dyrere fjernsynsmedie? Eller skal man begynde at kigge sig om efter nye metoder til at involvere og informere sin målgruppe om ens produkter?GENUDSENDELSE: Selv om vi ofte hører om og diskuterer den faldende værdi af fjernsynet som medie, er vi her i lille Danmark stadig langt efter større markeders tilstande. Hvor man i USA i 1995 skulle vise en reklamefilm tre gange for at ramme 80 procent af kvinderne i alderen 18-49 år, skulle man i 2000 vise reklamefilmen 97 gange for at nå op på de samme 80 procent i dækning.

Dertil er vi langt fra nået, og fjernsynet synes stadig generelt set at være den nemmeste og hurtigste måde at fange den danske forbrugers opmærksomhed på. Hvis man altså ikke lige skal have fat i de unge. Og det synes mange danske annoncører ikke helt at have indset endnu. Reklameblokkene er fyldt med annoncører, der fokuserer på unge. Specielt teleselskaberne får spenderet en del i kampen om de attraktive unge.

Men når de nu i stigende grad vælger fjernsynet fra, skal man så ikke finde på noget andet? GUERILLA: Fra samtaler med store danske virksomheder ved jeg, at man er i gang med at indse dette. Ord som guerillamarketing, undergrundsmedier og andre alternative medier svirrer rundt i lokalet, og mediebureauerne er begyndt at få disse nye medier på menukortet. Bare ikke hurtigt nok og slet ikke seriøst nok. De er stadig en slags notabene til store, dyre medieløsninger.

Dette er forkert. For det er også her, behovet og markedet ligger. Hvis en annoncør i dag er modig nok til at kaste sig ud i disse nye medier, er det en noget usikker affære. Hvad vi mangler, er reelle, formaliserede og indkøbsvenlige alternativer til de traditionelle medier, der kan give annoncørerne mulighed for at vælge de medier, der er optimale og effektfulde i forhold til den kommunikationsopgave, de står overfor. I modsætning til udlandet er danske mediebureauer ikke på forkant med denne udvikling, og man kan kun opfordre de store annoncører til at hjælpe dem på vej ved en gang imellem at fravælge de traditionelle medier.

Så prøv at slukke fjernsynet en gang imellem. Du ville blive overrasket over resultatet.