Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det viser en ny optælling, udarbejdet af prisportalen Mybanker.dk.
De har sammenlignet renten på mindre lån hos et bredt udsnit af kreditkortselskaber.
Mange vil nok tro, at ingen kunne drømme om at låne penge til ågerrenter i nærheden af 60 procent. Men rent faktisk har danskerne ekspreslån for 13 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik, og det er tilmed ofte økonomisk velstillede personer, der optager de hurtige - men superdyre - lån.
Lørdags fristelser
Det sker typisk lørdag formiddag, hvor de fristes af et nyt jakkesæt, eller et fladskærms-tv i Fona eller Elgiganten.
»Forbrugerne har meget svært ved gennemskue, hvad lånene koster. Ofte er det nemlig kun den månedlige ydelse, der oplyses i forbindelse med lånet, hvilket er i strid med prismærkningsloven,« siger direktør i Mybanker, John Norden.
Erhvervspolitisk konsulent og advokat i Dansk Handel & Service, Lars Quistgaard Bay, mener dog, at reglerne er gode nok, og forbrugerne oplyses tilstrækkeligt.
»Når folk optager dyre lån i butikker og andre steder, skyldes det ofte, at det er meget nemmere. Mange kan ikke lide at rende i banken og bede om 5.000 kroner. I stedet får et hurtigt lån lørdag formiddag. Det er helt i tråd med den nye trend, man kalder convenience,« siger han.
John Norden mener dog, at forbrugeren vildledes, hvis de ikke får oplyst det vigtigste tal, nemlig de »årlige omkostninger i procent,« kaldet ÅOP.
Dette ÅOP er en slags »kilopris« på lån, som gør det muligt umiddelbart at sammenligne priser, og se, hvad man reelt betaler.
Store omkostninger
Når ÅOP kan komme helt op i nærheden af 60 procent, skyldes det typisk, at bankerne tager store omkostninger for at oprette lånet.
»Tager folk tre til fem af disse meget dyre hurtig lån, kan økonomien hurtigt komme ud af kontrol. Når forbrugeren alene kigger på ydelser og ikke på ÅOP, blive det hurtigt dyrt og uoverskueligt,« siger John Norden.
»Vi møder mange triste skæbner, hvor bundløs gæld giver alvorlige problemer. Der er ingen hjælp at hente for disse personer,« siger John Norden.