Skuffet over 2M Invest

Spar Nord er skuffet over 2M Invests forventninger om, at selskabet får et resultat før skat i 2002 på mindst 100

mio. kr. Derfor nedjusteres anbefalingen fra Stærkt Køb til Køb, og yderligere sænkninger kan komme på

tale, hedder det i en analyse dateret den 22. februar.


Kursudviklingen i 2M er dog direkte relateret til realiserede frasalg

og ikke guidance, konstaterer Spar Nord samtidig. Dermed er den kortsigtede case i 2M Invest uændret.


- Vi efterspørger

frasalg af et eller flere betydelig porteføljeselskaber, som vil være en absolut kurstrigger. Grundet skuffende forventninger

til det forventede antal exits i 2002 sænker vi anbefalingen fra Stærkt Køb til Køb. Gennemfører

2M ingen betydelige frasalg senest ultimo marts 2002 nedjusteres anbefalingen, skriver Spar Nord.


2M Invest forventer således

nu at sælge minimum 5 porteføljeselskaber i 2002. Det er et noget lavere tal, end markedet tidligere har set frem til. Antallet

svarer faktisk til, hvad selskabet havde forventet at sælge i november-december sidste år, uden at det lykkedes. Ergo

svarer det faktisk til, at 2M i november havde meddelt, at man ikke forventede frasalg i 2002.


2M''''s stramme likviditet bevirker,

at selskabet fortsat planlægger at gennemføre en kapitalforhøjelse til et tre-cifret mio. beløb i løbet

af 1 halvår 2002. 2M forhandler p.t. med sine långivere om at deltage i en aktieemission, hvorved selskabets bankgæld

reduceres væsentligt (konvertering af gæld til aktiekapital).


Dette er positivt på kort sigt idet risikoen

reduceres, men omvendt fortsætter udvandingen af eksisterende 2M-aktionærer, vurderer Spar Nord.