Mange amerikanske byer og delstater er ved at bukke under på grund af de stigende udgifter til pension til de offentligt ansatte.

Flere byer lægger nu planer for en kraftig reduktion af pensionerne til de store årgange, efter at byen Detroit har fået en domstols tilsagn om at kunne regulere pensionerne på linje med alle andre udgifter. Pensionerne er således ifølge denne dom ikke urørlige, som det ellers var stadfæstet i mange delstaters »grundlove«, men blot en del af en normal kontraktaftale, der kan reguleres. Pensionsorganisationerne og fagforeningerne ventes at appellere afgørelsen. Men hvad betyder det?

Vi har kigget på tre byer i USA:

1. Detroits skrappe kur

Byens offentligt ansatte kan risikere at gå ned i pension fra – for nogles vedkommende – over 100.000 dollar om året til 25.000 dollar, hvis ellers byen tør gennemføre den skrappe kur mod de stigende udgifter. Byen har inkluderet tæt ved fire mia. dollar i ufinansierede pensioner i den gæld, der lige nu er på godt 18 mia. dollar.

Gælden ville – hvis ikke byen fik mulighed for at inkludere dem i de øvrige spareplaner – betyde, at Detroit ikke kan betale for alle andre tjenester som f.eks. ambulanceudrykning, politi, skoler og affald. Det ville betyde endnu en flugt fra byen, hvis indbyggertal er faldet fra 1,8 mio. indbyggere, da byen var på det højeste, til cirka 700.000 i dag.

Redningstjenesten er skåret ned med en tredjedel, og politiet har kun kapacitet til at lukke cirka ti procent af alle kriminalsager. Nedskæringerne rammer i første omgang cirka 23.000 pensionister, men i løbet af få år vil tallet stige, og udgifterne vil løbe løbsk. Hvor alvorligt, det i virkeligheden står til ikke alene for Detroit, men for hele delstaten Michigan, er blevet klart for en række investorer. Lokalregeringen og byen Detroit beskyldes af en række investorer for ikke at have oplyst nok om deres pensionsforpligtelser, og at det kunne udvikle sig til en bombe under systemet. Michigan har en gæld på 74 mia. dollar, men hvis dommen holder, bliver der kigget på hele delstatens pensionssystem.

2. Huspriserne faldt 44 pct. i Stockton

I modsætning til mange andre byer, der er gået konkurs, har denne – efter amerikanske forhold lille – by i Californien forsøgt at undgå en regulering af pensionerne, selv om de har måttet skære ned på alt andet.

Byen har hævet skatterne. Det sidste er noget, de færreste byer eller delstater ønsker eller i øvrigt politisk kan få igennem. Men Stockton, som finanskrisen har været hård ved, fordi husene faldt 44 procent i værdi – meget mere end mange andre steder – er også presset på sundhedsudgifterne, fordi byen har mange pensionister.

Byen er med sine 300.000 indbyggere den største by, der nogensinde erklærede sig konkurs i sommeren 2012 – altså inden Detroit gjorde det samme. Alles øjne har derfor været rettet mod denne by med de enorme problemer, og konkursen har hjulpet den på vej væk fra afgrundens rand. Byen var nødt til at skære politistyrken ned med 20 procent. Og det betød, at Stockton i løbet af kort tid blev en af de mest kriminelle i forhold til indbyggertal i USA med 71 mord i 2012.

Nu forsøger Stockton at slippe ud af gælden ved at hæve de indirekte skatter. Men dommen i Detroit har givet byen endnu en mulighed – nemlig at skære ned på pensionerne. Den mulighed venter Stockton dog med, fordi andre muligheder skal prøves først. På det tidspunkt, hvor byen erklærede sig konkurs, lå der en gæld på 147 mio. dollar i pensioner, som byen ikke kunne betale, og 250 mio. dollar i anden gæld. Mange af byens pensionister fik at vide, at de selv måtte betale en del af deres sundhedsforsikringer, og flere hundrede mennesker blev afskediget fra deres job i det offentlige.

Stockton har også det problem, som næsten alle lignende byer har, at folk kan lade sig pensionere meget tidligt. Politifolk ofte efter godt 20 år i tjenesten med fuld pension. Og de tidligere gode tider har sikret disse offentligt ansatte en pension, som i dag overhovedet ikke kan betales. Men investorerne er ikke glade, fordi de mange millioner, de har købt obligationer for, ikke er mere end en cent værd for hver dollar, der er investeret. Investorerne håber på en beskæring af pensionerne, men byen tøver og afventer, om den kan slippe ud af gælden med skattestigningerne alene.

3. I Chicago vil skatterne stige voldsomt

Endnu en af de helt store byer, der har store problemer med pensionsbetalingerne, og som overvejer, hvad de kan bruge Detroit-dommen til. Byen er ikke på fallittens rand og har ikke tænkt sig at indgive en konkursbegæring. Men penge mangler Chicago.

I 2015 skal byen hæve pensionsbudgettet med næsten 600 mio. dollar til en total på 1,4 mia. dollar. Hvis ikke Chicago indgår en aftale om pensionerne, så vil byen næste år enten være nødt til at hæve skatterne, eller også må byen skære ned på de offentlige budgetter, som det er sket både i Detroit og Stockton. Også her mener investorerne, at staten Illinois, som byen Chicago er en del af, ikke har oplyst de pensionsforpligtelser, man har.

Fra 2005 til 2009 udstedte Illinois obligationer for 2,2 mia. dollar, og der blev ifølge flere investorer ikke oplyst noget om pensionssystemerne eller den risiko, der lå i dem. For hele Illinois er der et hul i pensionssystemerne på op mod 97 mia. dollar, fordi gælden har hobet sig op. Og investorerne hævder, at de ikke har fået besked om, at byen skød gælden foran sig. Illinois har forsøgt at hæve pensionsalderen og regulere på nogle inflationsstigninger, men gælden stiger fortsat.

I Chicago regner man med at hæve nogle af de indirekte skatter og ejendomsskatterne. De sidstnævnte kan risikere at stige med 35 procent, hvis indtægter og udgifter skal gå op. Altså hvis ikke der findes en løsning med pensionsselskaberne og med fagforeningerne. Chicago har måske endda større problemer, fordi deres beregninger ikke inkluderer alle pensionsforpligtelser, men det er også en af de ting, byen regner på i disse dage efter den opsigtsvækkende dom.