Skrækindjagende høj vækst

Regeringens udspil til finanslov for 2008 indeholder en bekymrende høj vækst i det offentlige forbrug. Regeringen lægger op til at bruge 7,5 milliarder kroner mere til næste år.



Den høje vækst i det offentlige forbrug i 2008 skal ses på baggrund af, at væksten i det offentlige forbrug i 2007 er næsten dobbelt så høj som oprindeligt planlagt. Udspillet er en trussel mod dansk økonomi, der risikerer at køre af sporet. En vækst i det offentlige forbrug som forudsagt i forslaget til finanslov, skærper konkurrencen om den ledige arbejdskraft yderligere. De ekstra folk til den offentlige sektor kan kun komme et sted fra: de private virksomheder.



Der er desværre ingen tvivl om, at forbrugsfesten i det offentlige kommer til at koste virksomhederne ordrer og indtjening og danskerne vækst og velfærd.