Kæden er sprunget af motorsaven i dansk skovbrug, der står midt i en af sine værste økonomiske kriser i nyere tid.

Salget rasler ned, skovarbejdere, skovfogder og administrativt personale fyres i stort tal. Driften giver underskud, billigt træ fra Østeuropa vælter ud, og bedre tider er ikke umiddelbart på vej.

Danmarks fjerde største private skovdistrikt er Stiftelsen Sorø Akademi. Herfra sammenfatter afdelingsleder Jens Kristian Poulsen situationen på denne måde: »Der er en udpræget krisestemning i dansk skovbrug.«

Samme melding lyder fra skovrider Lars Møller Nielsen fra Aage V. Jensens Fonde, der ejer 12.000 hektar skov- og naturarealer over hele landet.

Det er bl.a. Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev, Hulsig Hede syd for Skagen, og Vaserne ved Holte og Birkerød i Nordsjælland, der ejes af denne store »Aage V. Jensens Fonde.«

Både Lars Møller Nielsen og Jens Kristian Poulsen taler om en halvering af omsætningen fra skovbruget siden 1998.

»Det rammer ikke alene dem, som går i skoven med motorsaven. Også det administrative personale mærker nedgangen,« siger Lars Møller Nielsen fra Aage V. Jensens Fonde.

Omsætningen på Stiftelsen Sorø Akademi var oppe i nærheden af 13 mio. kr. i 1998. Sidste år dykkede den til 5,7 mio. kr.

»I år venter vi et fald til bare 3,0 mio. kr.,« siger Jens Kristian Poulsen.

Stiftelsen Sorø Akademi er solidt polstret rent økonomisk, og kan modstå flere års økonomisk nedtur. Men for andre og mere gældsatte private skovbrug, rammer udviklingen hårdt.

Direktør for Skov og Naturstyrelsen, Hans Henrik Christiansen, kalder således træmarkedet »historisk dårligt.«

»Årsagerne er flere, men den økonomiske afmatning i Europa, og især Tyskland, betyder meget. Dertil kommer øget og ny konkurrence fra Østeuropa, som har meget lave lønninger. Endelig er Kina og andre lande i Asien ikke længere de samme store kunder til dansk træ som før,« siger han.

Det store stormfald, efter orkanen i december 1999, spiller også ind.

»Vi købte stort op efter orkanen i 1999, og har stadig træ på lager fra dengang,« siger Hans Henrik Christiansen.

Lavprisprodukt

Skov- og Naturstyrelsen, som har ansvar for drift og administration af 25 danske statsskovdistrikter, har iværksat en række initiativer, som skal komme det pressede erhverv til undsætning.

»Det ene kalder vi »trækæden.«

Det tilbyder langtisplanlægning og logistikstyring til Junckers Industri, NovoPan Træindustri og andre danske aftagere af træ. Vi sørger for leverancer til tiden, og i den kvalitet, virksomhederne ønsker. På den både får de færre lageromkostninger. Men vi prøver også at dyrke det kinesiske marked bedre op, og vil gerne lære noget af eksempelvis landbruget eller Dansk Pelsdyravl, som har haft stor succes i mange år med deres markedsføring i udlandet,« siger Hans Henrik Christiansen, som undrer sig over, at et flot naturprodukt som træ, i moderne, vestlige samfund, er blevet til et lavprisprodukt, der koster mindre end næsten nogensinde før.

Underdirektør Jens Poulsen fra Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere har ikke umiddelbart forventninger om, at udviklingen vender til det bedre på kort sigt.

»Derfor ser vi også, at en del af de såkaldte skoventreprenører er forsvundet. Andre søger ind i beslægtede erhverv. Skoventreprenører lejes til at udføre skovarbejde og ansættes typisk fra opgave til opgave.«

Også hos Dansk Skovforening, der direkte og indirekte repræsenterer landets 20.000 små og store skovejere, ser man med alvor på udviklingen.

»Det meste peger i en negativ retning. Men en undtagelse er salget af brænde, som er steget,« siger forstfuldmægtig Frank Poll fra Dansk Skovforening.

Den større interesse for brænde hænger sammen med, at oliepriserne er steget, og tiderne er dårligere end før. Folk føler ikke, at de har så mange penge mellem hænderne. Så mens hugsten af gavntræ falder, sættes motorsaven i stadig flere træer, som ender i forslugne brændeovne og pejse.

Trods dette venter Dansk Skovforening et dramatisk fald i skovbrugets indtjening.

»Privatskovbrugets resultat er på det laveste niveau i ti år. Hedeplantagerne har den absolut værste økonomi. Her er der et underskud på 119 kr. pr. ha - før forrentning af fremmedkapital og aflønning af ejer. Men over hele landet er indtjeningen på den primære skovdrift faldet drastisk - og skovdistrikterne vest for Storebælt har decideret underskud på skovdriften,« siger Frank Poll.