Skotland kan træde nærmere løsrivningsafstemning efter brexitafgørelse

Skotland er endnu et skridt nærmere en afstemning nummer to om løsrivelse fra Storbritannien, efter at den britiske Højesteret tirsdag er kommet frem til, at hverken Skotland eller Nordirland ikke skal spørges i forbindelse med brexit.

ARKIVFOTO: »Det bliver mere og mere klart, at Skotlands stemme simpelthen ikke vil blive hørt eller lyttet til i Storbritannien,« siger den skotske førsteminister Nicola Sturgeon Fold sammen
Læs mere
Foto: CATHAL MCNAUGHTON

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger i en udtalelse, at den britiske regerings løfter om at konsultere skotterne "ikke er det papir værd, de er skrevet på", skriver Bloomberg News.

Hun sagde ligeledes, at det "bliver tydeligere", at Skotland skal beslutte, om man vil "tage fremtiden i egne hænder".

»Det bliver mere og mere klart, at Skotlands stemme simpelthen ikke vil blive hørt eller lyttet til i Storbritannien,« siger Nicola Sturgeon og påpeger, at det rejser grundlæggende spørgsmål ud over EU-medlemskabet.

Da briterne i sommer stemte ja til at forlade EU, var det uden opbakning fra skotterne. Et flertal af skotterne stemte for, at Storbritannien skal blive i EU.