Skilteproducenter skilter med sig selv

Med bare 35 medlemmer har Skiltefaggruppen - Foreningen af Danske Skilteproducenter - kun fat i en ganske lille del af branchen.



Formanden

for brancheforeningen, Jan Stevnsborg, Dannebrog Skilte i Taastrup, anslår, at organisationsgraden er helt ned omkring fem pct.



Det

skal der laves om på. Foreningen har netop skudt en stor kampagne i gang, der ikke bare skal skaffe flere medlemmer, men som

også skal være med til at profilere branchen udadtil.



Målet er at nå op på 50 medlemmer inden årsskiftet,

men det langsigtede mål er langt større, oplyser formanden.



- Vi, der er medlemmer af brancheforeningen, har meget

stor glæde af det kollegiale samvær i foreningen. Det vil vi naturligvis gerne fortælle andre skiltevirksomheder

om, men vi vil også gerne fortælle omverdenen, hvad moderne skiltevirksomheder i dag kan udrette. Faktisk bliver folk ofte

overraskede over, hvad en skiltevirksomhed i 2004 kan præstere, siger Jan Stevnsborg.



Skiltefaggruppen er tilknyttet Danske

Malermestre på det organisatoriske plan, men man kan, ifølge formanden, sagtens være medlem af brancheforeningen

uden også at være med på det organisatoriske område.



Brancheforeningen, der fire gange om året

udgiver bladet Impuls, har sit næste landsmøde den 5.-6. marts.



jc