Skatterådet drøfter benzinpriser i forhold til kørselsfradrag på sit næste møde

Benzinprisernes himmelflugt har udhulet fradraget for at befordre sig mere end 25 kilometer til arbejde. Skatterådet fastsætter hvert år satserne til befordringsfradraget blandt andet på baggrund af brændstofpriserne.

Bilister med langt til arbejde må se kørselsfradraget dække mindre og mindre af deres voksende benzinregning. Mads Claus Rasmussen

De galopperende priser på benzin og diesel er for længst løbet fra det regnestykke, der ligger bag befordringsfradraget.

Fradraget er en stor del af privatøkonomien for de 1,2 millioner danskere, der hvert år får kørselsfradrag eller befordringsgodtgørelse, fordi de har langt til arbejde.