Skattepakke en samlet fordel for erhvervslivet.

Der er samlet set flere gaver end det modsatte i den skatteomlægning, som regeringen annoncerede fredag. Det mener en række eksperter. Dansk Industri er ikke enig.

Erhvervslivet får en økonomisk gave fra regeringen med den omlægning af selskabsskatten, som blev annonceret i sidste uge. Det vurderer flere eksperter på området. Der kan godt være tale om lettelser på flere milliarder kroner.

Direktør i Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Lars Andersen, siger i hvert fald, at regeringen nu bruger mere end otte milliarder kroner på at lette selskabsskatten.

»Finansieringen sker ved at indregne en række højst usikre effekter, eksempelvis adfærdsændringer hos virksomhederne. Det svarer til at bygge en ny børnehave, og så regne ind, at det måske får flere i arbejde,« siger Lars Andersen.

Milliardtab

Han peger også på, at regeringen »kun« venter at tabe 8,4 milliarder kroner på at sænke selskabsskatten fra 28 til 22 procent.

Men tages der udgangspunkt i provenuet fra 2006, så er tabet på 10,5 milliarder kroner - altså næsten to milliarder kroner større, end det fremgår af regeringens tal og beregninger.

Hele 3,6 milliarder kroner venter regeringen, at der kommer i kassen årligt fremover fra såkaldte dynamiske effekter, hvor lavere skatter et godt stykke hen ad vejen finansierer sig selv. Det vil ske, fordi den lavere skat på selskaber vil få flere virksomheder til at etablere sig i Danmark og oprette nye job og arbejdspladser, lige som færre vil flytte ud af landet.

Tvivlsomme effekter

Men om der overhovedet er dynamiske effekter af lavere skatter, og hvor store de i givet fald er, har økonomer været uenige om i årtier. Det er da også et meget politisk spørgsmål, hvor liberalister typisk tror på store effekter, mens socialister er på det modsatte hold.

Skatteadvokat Tommy V. Christiansen mener, at effekter fra »adfærdsændringer,« hvor virksomhederne begynder at afskrive mindre og flytte færre penge ud af landet til skattelylande, er højst tvivlsomme.

»Adfærdsændringer kan blive både større og mindre end skønnet. Det afhænger helt af, hvordan man regner på det. Så det er som at trutte i et tågehorn, at sætte tal på den slags,« siger Tommy V. Christiansen.

Vicedirektør Tine Roed fra Dansk Industri mener modsat, at de dynamiske effekter er sikre og store. Derfor mener DI også, at regeringens udspil vil give flere og ikke færre penge i statskassen.

Rå skattekonkurrence

Cheføkonom i Nordea Bank, Helge J. Pedersen, siger, at »Danmark ikke kan klare sig på at være med i en rå international skattekonkurrence, der kun går ud på at tilbyde de laveste satser.«

»Danmark skal konkurrere på andet end lave skatter. Men lige netop i denne her situation mener vi, det er fornuftigt nok at sætte skatten ned, så vi bliver lidt bedre stillet. Der er lande meget tæt på Danmark, som har en lavere selskabsskat,« siger Helge J. Pedersen.

Han siger videre, at når man nu har gjort en masse for at virksomhederne skal blive i Danmark, så burde man også gøre noget for de ansatte.

»Regeringen erkender nu, at globaliseringen skaber problemer. Men det gør den ikke kun for selskaber, men også for personer. Derfor burde de sættes indkomstskatten ned, eller lave en større og samlet skattereform, der ruster også bedre til globaliseringens udfordringer,« siger Helge J. Pedersen.

Lars Andersen anslår, at der i udspillet let kan ligge en lettese på et par milliarder kroner, som erhvervslivet får, alt efter hvor meget der regnes med.

»Lettelsen kommer samtidig med, at stort set alle økonomer herhjemme efterlyser en lavere skat på arbejde. Danmark har i forvejen en lav selskabsskat, som er under gennemsnittet i EU. Så det er helt tosset at bruge otte milliarder kroner på at sætte den yderligere ned. Danmark bliver alligevel aldrig et skatteparadis.«

»Vi skal konkurrere på noget andet, eksempelvis god infrastruktur, en godt uddannet arbejdskraft, gode forskningsmiljøer og den slags,« siger Lars Andersen.

Han tilføjer, at det er godt, at skattehuller lukkes, og kapitalfondens muligheder begrænses. Men at pengene så med det samme bruges på at sænke andre af erhvervslivets skatter er mindre heldigt.

Vindere og tabere

Afdelingsleder hos Alm. Brand Henton, Bo Overvad, siger, at der godt kan ligge en lille lettelse til erhvervslivet i alt op omkring 700 millioner kroner, hvis man ikke indregner de adfærdsændringer, som Skatteministeriet bygger sine tal på. Også leder af afdelingen for selskabsskat hos Deloitte, Jens Wittendorff, er enig i, at der er tale om en skattenedsættelse, hvis der ses bort fra tvivlsomme adfærdsændringer.

Der er vindere og tabere, og den melding kommer fra cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.

»Umiddelbart set udspillet positivt ud for dansk erhvervsliv. At det skulle være negativt, som Dansk Industri siger, kan vi i hvert fald ikke se,« siger han.