Skatteministeriet undersøger nye fradragssager

Skatteministeriet undersøger, om andre internationale koncerner ligesom Norsk Hydro har brugt Danmark som skraldespand for tabsgivende datterselskaber.

Læs mere
Fold sammen
Oliegiganten Norsk Hydro er efter al sandsynlighed ikke ene om at have udnyttet de danske regler om sambeskatning til at aflevere et underskud i et af koncernens datterselskaber for at opnå et skattefradrag.

Det fastslår Skatteministeriet på baggrund af Berlingske Tidendes omtale af Norsk Hydros aflevering af et underskud på godt 340 millioner til oliekoncernens danske datterselskab.

»Al erfaring tilsiger, at hvis der er huller eller smutveje i lovgivningen, så er der også nogle, der udnytter det. Folk, der har rådgivet Norsk Hydro, rådgiver jo også andre selskaber,« siger international ekspert i Skatteministeriet, kontorchef Ivar Nordland.

Ingen konkrete beviser
Han understreger, at ministeriet ikke har konkrete beviser for, at andre internationale koncerner har lavet tilsvarende skattemæssige manøvrer som Norsk Hydro.

På baggrund af spørgsmål til skatteminister Kristian Jensen (V) undersøger Skatteministeriet i øjeblikket, om man kan finde frem til lignende tilfælde.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet.

Skatteministeren ser Norsk Hydro-sagen som et skræmmebillede på spekulativ udnyttelse af de hidtidige danske sambeskatningsregler.

Derfor lægger han med et nyt skatteudspil op til, at det fremover skal være langt sværere at få fradrag for tab i udenlandske datterselskaber. Til gengæld sættes selskabsskatten ned fra 30 til 28 procent.

Hos Dansk Industri mener man, at hullet i loven er lukket forlængst med de såkaldte værnsregler.

Indførslen af en særlig paragraf i ligningsloven i 1995 har sammen med paragraffer i selskabskatteloven efter planen skullet dæmme op for spekulation i den danske sambeskatning.

Skuffeselskaber
Skatteministeriet fastholder imidlertid, at hullet fortsat er åbent, hvis blot en udenlandsk koncern opretter et skuffeselskab og lader dette skuffeselskab overtage et tabsgivende datterselskab som fast driftsted, inden sambeskatningen påbegyndes.

»Den metode er fortsat en mulighed i dag for en udenlandsk koncern, der ønsker at aflevere et underskud i Danmark og på den måde opnå et skattefradrag. Derfor er hullet ikke lukket,« siger Ivar Nordland.