Skatteministeriet: Hullet er stadig åben

Trods massiv kritik fra Dansk Industri fastholder man i Skatteministeriet, at udenlandske koncerner fortsat kan udnytte et hul i dansk lovgivnig til at bruge Danmark som skraldespand for tabsgivende datterselskaber.

De danske regler om sambeskatning åbner fortsat mulighed for at internationale koncerner kan placere tabsgivende datterselskaber i Danmark og på den måde opnå et skattefradrag.

Det fastslår Skatteministeriets embedsmænd trods massiv kritik fra Dansk Industri, der hævder, at sagen om Norsk Hydro er forældet, og hullet i loven er lukket.

»Det passer ikke. Hullet er fortsat åben. Det, som Norsk Hydro gjorde dengang, var at aflevere et underskud fra et canadisk datterselskab til sit datterselskab i Danmark. Den måde, de gjorde det på dengang, kan ikke lade sig gøre længere. Men alt hvad det kræver i dag er, at man opretter et skuffeselskab i udlandet, hvor som helst, og lader dette skuffeselskab købe det canadiske selskab som fast driftsted, og bagefter inddrager man det nye skuffeselskab under sambeskatningen i Danmark. Den metode ligger lige for også i dag, og derfor er hullet ikke lukket,« siger international ekspert i Skatteministeriet, kontorchef Ivar Nordland.

DI overser detalje
Omvendt hævder Dansk industri, at hullet er lukket. DI-skattechef Tine Roed henviser i den forbindelse til Skatteminsiteriets rapport om sambeskatning, hvor det blandt andet hedder: »Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt. forhindrer i dag etableringen af sambeskatning med et udenlandsk selskab, der - som det canadiske selskab - er erhvervet fra det danske selskabs udenlandske moderselskab.«

»Det må være fordi, man i Dansk Industri ikke er opmærksomme på, at selskabsloven og lignignsloven, der tilsammen danner værnsreglerne, paradoksalt nok åbner mulighed for at en tilsvarende manøvre fortsat kan finde sted. Den internationale koncern skal blot lade det udenlandske datterselskab overtage det faste driftssted inden sambeskatningen begynder. Det er en af konklusionerne i rapporten,« siger Ivar Nordland.

Imødegåelse
Han henviser til et afsnit i rapporten, der lyder: »Ligningslovens § 5 H kan omgås - relativt enkelt - ved at lade det udenlandske datterselskab erhverve det faste driftssted inden sambeskatningen påbegyndes. Det må derfor formodes, at værnet ikke virker efter hensigten. En imødegåelse af omgåelsesmuligheden forudsætter en ændring, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde situationer, hvor det faste driftssted mv. erhverves, inden sambeskatningen påbegyndes.«