Skattemyndighederne høster ikke data fra Google, Facebook eller andre til at fodre myndighedernes ai-løsninger med.
Sådan sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) onsdag aften i TV 2 News-programmet »Newsroom«, hvor ministeren var inviteret til debat med formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse.
Flere medier – herunder Berlingske – har de seneste dage skrevet om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens-løsninger, som bruges i forbindelse med kontrol af skatteyderne.
Skattemyndighederne har mørklagt formålet med 14 af i alt 23 ai-systemer. I syv tilfælde vil man ikke oplyse, hvilke typer personoplysninger der udgør datagrundlaget. Begrundelsen for hemmeligholdelsen er, at man ikke vil hjælpe snydere til at omgå skattekontrollen.
Medierne har desuden beskrevet, hvordan Skattestyrelsen og andre myndigheder anvender lokationsdata i forbindelse med ai-kontrolsystemerne, men det er uoplyst, hvilke data myndighederne indsamler, og hvor data kommer fra.
Dette er fortsat ikke oplyst, men nu har skatteministeren indhentet informationer fra Skattestyrelsen og kan fortælle, at styrelsen i hvert fald ikke massehøster data fra Google, Facebook eller andre.
»Det er altså ikke sådan, at man bare massehøster data fra åbne kilder til at bygge et system op,« sagde Jeppe Bruus i TV 2 News.
Folketinget vedtog i 2021 en lovændring, som gør det muligt for skatteforvaltningen at indsamle og samkøre »alle nødvendige oplysninger« fra både andre registre og offentligt tilgængelige kilder.
»Moderne skattekontrol«
Men loven anvendes altså ifølge ministeren ikke af skattemyndighederne til at høste data fra sociale medier.
»Det, man gør, er, at man samler data på vegne af en række myndigheder ... og bruger systemer til at kigge i store mængder af data til at styrke kontrollen. Det kan for eksempel være på hvidvaskområdet, hvor man samkører data om pengetransaktioner og andet for at hjælpe med at udpege, hvor der er størst risiko, og hvor kontrolmedarbejderne skal sætte ind,« sagde skatteministeren.
Han tilføjede, at it-systemerne blev brugt til »moderne skattekontrol«.
»Men ikke til at høste alle mulige oplysninger, heller ikke om folks personlige præferencer, som jeg også har kunnet læse nogle steder,« sagde ministeren og ytrede således en kritik af pressens omtale af sagen.
Ministeren nævnte dog også, at der »kan være enkelte kontrolprojekter«, hvor man mistænker borgere eller en virksomhed for skattesnyd, og hvor skattemyndighederne kan finde på at indhente oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Men der er altså ikke tale om massehøstning.
Og der er afgørende forskel på massehøstning og ekstra indhentning af data i tilfælde af en mistanke, lød det fra Jeppe Bruus.
Dataetisk formand: Jeg mangler svar
Institut for Menneskerettigheders juridiske chef, Marya Akhtar, har vurderet, at der er en risiko for, at skattemyndighedernes ai-systemer ikke holder sig inden for menneskeretten. Specifikt er hun bekymret for, om retten til privatliv krænkes.
Men det er – som hun har sagt – reelt umuligt at afgøre for udenforstående, fordi det i størstedelen af tilfældene er skjult, hvad formålet med de pågældende systemer er.
I TV 2-debatten blev formand for Dataetisk Råd Johan Busse af tv-værten bedt om at vurdere, om systemet holdt sig inden for reglerne på baggrund af skatteministerens udsagn. Dette var dog ikke muligt. Johan Busse og offentligheden mangler – trods ministerens nye oplysninger – fortsat præcise beskrivelser af, hvordan systemerne fungerer, lød argumentet.
Formanden undrede sig fortsat.
»Jeg mangler stadig at få svar på: Hvorfor har man bedt om en hjemmel, hvis man ikke har udnyttet det?« spurgte Johan Busse med henvisning til den lovændring fra 2021, som gav skattemyndighederne flere rettigheder til indsamling af data – uden at få direkte svar på spørgsmålet.
Ministeren svarede dog, at skattemyndighederne deler alle oplysninger om systemerne med Datatilsynet, som således kan se mere end offentligheden og løbende kontrollerer, om skattemyndighedernes kontrolsystem er inden for skiven. Også Folketingets partier kan følge med, lød det.
Skatteminister ked af negativ historie
Johan Busse købte ikke helt ministerens argument om, at oplysningerne skal holdes skjult for at undgå, at svindlere kan bruge denne viden til at omgå kontrollen.
Med en metafor fra politiverdenen argumenterede dataetik-formanden for, at skattemyndighederne godt kunne fortælle mere om systemerne, uden at afsløre alt. Ligesom politiet ikke behøver at afsløre, at de tjekker cyklister for manglende lys på cyklen klokken 22 fredag aften, men godt kan sige, at de benytter den slags kontroller, og hvordan de griber kontrollen an generelt.
Skatteministeren sagde, at han er ked af, at historien om skattemyndighedernes brug af kunstig intelligens »er kommet skævt fra start«. For i virkeligheden er det en positiv historie, at skattemyndighederne bruger »masser af kilder«, kunstig intelligens og machine learning.
Og myndighederne skal være endnu mere effektive og se mønstre i data og forebygge og afsløre brodne kar, lød det fra ministeren.
