Skattely-navne offentliggøres – er debatten hysterisk?

Mandag blev navne fra det gigantiske skattelæk i Panama, de såkaldte Panama Papers, offentliggjort. Men den danske debat om afsløringerne fra Panama har været hysterisk og overdrevet, mener kritikere.

Endnu er der ikke dukket prominente danske navne op i afsløringerne fra advokatfirmaet Mossack Fonsecas lækkede database i skattelyet Panama. Det får borgerlige kritikere til at kalde debatten overdrevet og hysterisk. (Foto: Rodrigo Arangua /AFP) Fold sammen
Læs mere

Debatten om de såkaldte Panama Papers og velhavende danskeres brug af skattely er vildt overdrevet og hysterisk. Det mener to borgerlige debattører, efter at det internationale journalistsamarbejde ICIJ mandag offentliggjorde en database med navne på 200.000 selskaber, fonde og personer fra det kæmpe læk af oplysninger fra advokat­firmaet ­Mossack Fonseca.

Herhjemme er især Nordea og Jyske Bank kommet i skudlinjen for at figurere i de lækkede dokumenter, mens ingen højtprofilerede danskere endnu er blevet fundet i papirerne.

Overdreven debat

»Debatten har været overdrevet, og Panama-papirerne har været brugt til en generel mistænkeliggørelse af dansk erhvervsliv. Der er ingen danske politikere, embedsmænd eller seriøse erhvervsfolk – eller familiemedlemmer til dem – nævnt i det, som er kommet frem indtil videre. Det bekræfter, at Danmark ikke har noget stort problem med dette sammenlignet med andre lande,« siger Otto Brøns Petersen, analysechef i den borgerlige tænketank CEPOS.

Internationalt har afsløringerne givet langt flere dønninger og har blandt andet tvunget den islandske statsminister til at træde tilbage. Herhjemme har det hvirvlet med tal i debatten. Det drejer sig om skjulte formuer og er derfor i sagens natur anslåede beløb.

Men det anslås, at danskere gemmer formuer for op mod 150 mia. kr. i skattely. Det er dog langt fra det beløb, som stats­kassen risikerer at gå glip af.

»Man har talt størrelsesordenen af det her problem meget voldsomt op. Man taler om beløb, som ville kunne finansiere store udvidelser af de offentlige udgifter. Det er der altså ikke tale om. Det er i sagens natur svært at vide, hvor meget, der står på de her konti. Men hvis man ser på de bedste internationale analyser, der er lavet, så skulle vi miste indtægter i størrelsesordenen 6,5 mia. kr. Og det er formentlig et skøn i den høje ende. Ikke mindst fordi vi ikke har nær den korruption som andre lande,« påpeger Otto Brøns Petersen.

Stort hykleri

Han suppleres af Niels Westy, økonom og tidligere folketingskandidat for Liberal ­Alliance.

»Debatten er ude af proportioner og præget af stort hykleri i Danmark. Jeg er meget uenig i, at det proportions- og provenue-mæssigt er noget stort problem. Problemet er, at det er så svært at snakke om, fordi man så bliver beskyldt for at forsvare skattely,« siger Niels Westy og tilføjer:

»Konsekvensen er, at man dermed ikke diskuterer det væsentlige. Nemlig at Panama Papers afslører korruption og hvidvask i lande som Rusland og Kina og tilsyneladende også i Island og Spanien. I dansk kontekst er der kun blevet »afsløret« nogle fallerede forretningsfolk og tidligere fodboldspillere, hvor vi reelt ikke ved, om de har foretaget sig noget ulovligt.«

Toppen af isbjerget

Lars Koch, skattelyekspert og international chef i ulandsorganisationen IBIS, medgiver, at der ikke har været mange danske navne i lækket:

»Men jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at Mossack Fonseca kun er toppen af isbjerget. Det er kun en enkelt, som Nordea tilfældigvis bruger. Men det viser, at ansvarlige danske banker og rådgivere hjælper med at omgå skattelovgivningen. Det vurderes, at den danske stat går glip af 3-5 mia. kr. i tabte skatteindtægter alene fra rentebeskatning af rigmænds formuer gemt i skattely. Samtidig synes jeg, at afsløringerne har vist, at det stadig er et kæmpe problem, at man kan gemme penge, og at den globale elite kan operere efter andre regler end almindelige mennesker,« siger Lars Koch.

Han henviser til, at den britiske premierminister David Cameron og mere end 300 topøkonomer nu kræver offentlige registre over, hvem der ejer selskaber i skattely.

»Til trods for det mangler vi fortsat en klar linje fra den danske regering til støtte for mere gennemsigtighed internationalt. Danmark bør støtte offentlige ejerregistre for selskaber, og at selskaber aflægger offentlige regnskaber for alle de lande, som de har selskaber i. Det vil være at sætte handling bag den forargelse, som regeringen har udtrykt, og som befolkningen føler.«

Skat er klar

I Danmark er det DR og Politiken, der har fået adgang til det kæmpe læk af oplysninger fra Mossack Fonseca, og derfor har Skat ikke haft adgang til oplysningerne endnu. Derfor sidder Skat klar til at kigge oplysninger igennem, fortæller Jim Sørensen, direktør for Indsats i Skat.

»Vi venter spændt på at få adgang til det her. Det ser ud til, at det kun er navne, der bliver offentliggjort, og så er der langt til at løfte en skattesag. Men derfor er det selvfølgelig stadig interessant, og vi vil forsøge at identificere de skatteydere, som vi kan finde i papiererne. Det her er en brik i et puslespil, som afgør, om vi har en skattesag. Vi håber selvfølgelig, at det bliver en lidt større brik,« siger Jim Sørensen med henvisning til, at ICIJ kun vil offentliggøre navne og ikke de underliggende data.

Tidligere har skatteminister Karsten Lauritzen (V) krævet, at DR »som en statsejet public service-virksomhed« giver Skat adgang til de såkaldte Panama-papers. Det har DR afvist, og derfor må Skat pænt vente som alle andre:

»Vilkårene er, at vi ikke har adgang til de lækkede dokumenter. Det kører der en politisk diskussion om, som jeg som embedsmand ingen mening har om. Men de oplysninger, som vi får fat i, dem bruger vi naturligvis meget gerne,« siger Jim Sørensen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Læs mere