Skandaler dæmper bonusfesten i de store finanshuse

Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

De store finanshuse i Wall Street-miljøet i New York – og også i Europa og i Danmark – er i disse dage og uger ved at lægge sidste hånd på 2018-regnskaberne og dermed også bestemme sig for, hvor stor bonusfesten til de ansatte skal være.

Noget tyder på, at festen fortsætter, i hvert fald i USA, om end i et lidt mindre hidsigt tempo, mens der derimod må forventes store forskelle på bonusprogrammerne blandt de europæiske banker. Således skriver Financial Times, at den økonomisk pressede tyske storbank, Deutsche Bank, ventes at skære 15-20 procent i sine bonusprogrammer. Noget lignende kan være på vej i Danske Bank.

Lidt anderledes ser det ud i i USA, hvor finansens bonus følges tæt af blandt andre New York State Comptroller – en offentlig tilsynsmyndighed. Bonus er en meget stor del af den samlede løn på Wall Street og en afgørende indtægtskilde for de handlende på Manhattan. Samlet set blev der for året 2017 udbetalt 201 mia. kroner i bonus på Wall Street.

Den gennemsnitlige bonus på Wall Street var for et år siden 184.200 dollars – knap 1,2 mio. kr. En spids under den hidtidige rekord for året 2006, kort før finanskrisen brød ud. Bonusudbetalingen for året 2018 ventes at overgå rekordåret 2006. Noget mindre dog i Europa.

Det sker på et tidspunkt, hvor bankernes omdømme er sendt til tælling i kølvandet på de store skandaler med hvidvask, udbytteskat og andre sager, der har fået politikerne over en bred kam op af stolene med trusler om at stramme lovgivningen markant. Læg hertil, at aktionærerne i mange banker har oplevet store kurstab i 2018. Både i USA og i Europa endte det med en trist afslutning på året.

»medarbejdere og ledere med en gigantbonus som gulerod kan fristes til at tage ekstraordinære risici for at nå deres mål.«


En række af de store europæiske banker er faldet med 20-30 procent, Danske Bank-aktien har tabt 45 procent det seneste år, Nordea 25 procent. Hertil kommer, at myndighederne både i USA og Europa har delt milliardbøder ud med rund hånd, og det er med til at lægge en dæmper på bonusfesten i finansen. Hvis ikke af økonomiske årsager så af politisk-psykologiske årsager.

Bonus er typisk hægtet op på dels individuelle måltal, dels bankens samlede resultat. Bonus af den samlede årsløn er dog markant større på Wall Street end i Europa. Men i et år, hvor der ventes meget stor spredning i de enkelte bankers evner til at betale bonus, kan der opstå betydelige vandringer af nøglemedarbejdere fra ét finanshus til et andet.

Netop størrelsen på bonus er blandt de vigtigste konkurrenceparametre, når storbankerne skal charmere sig over for nøglemedarbejdere i områder som børshandel, køb og salg af virksomheder, kapitalforvaltning etc. Det skal dog bemærkes, at bonus til henholdsvis topledelse og nøglemedarbejdere kan være meget forskellige.

Incitamentsaflønning kan – rigtigt skruet sammen – være en god ting for både virksomhed og medarbejder. Ulempen er, at medarbejdere og ledere med en gigantbonus som gulerod kan fristes til at tage ekstraordinære risici for at nå deres mål. Det skete bl.a. i den amerikanske storbank Wells Fargo, hvor medarbejdere etablerede 3,5 millioner falske kundekonti for at nå salgsmålene.

I Danmark har Finanstilsynet i dag udstukket retningslinjer for tildeling af variable løndele til ledere og nøglemedarbejdere. Stramninger af netop incitamentsaflønninger i finansen kan være en del af de kommende lovgivningsmæssige stramninger i finansen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator