Skal landbruget levere flæskesteg eller grønne proteinbøffer til din aftensmad? Venstrefløjen har et klart bud

Landmændene mener, at de med en ny klimaplan har fundet vejen til, hvordan vi både kan redde klimaet og stort set spise det samme, som vi altid har gjort. Men SF har fået Fødevareministeriet til at regne ud, hvor mange millioner flere mennesker dansk landbrug kunne brødføde ved aktivt at skifte fra svine- til plantemadproduktion.

Flæskesteg med rødkål og surt, som Café Sorgenfri i København serverer den, skal i højere grad erstattes af plantemad og grønne proteiner, mener SF. 20 procent færre svin vil frigive så meget landbrugsjord fra foderdyrkning til dyrkning af plantebaserede fødevarer, at mellem 2,2 og 3,2 millioner flere mennesker end i dag vil kunne brødfødes af dansk landbrug, viser beregninger fra Fødevareministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis (arkiv)