Står det til de danske landmænd og fødevareproducenter, kan du i fremtiden spise flæskesteg og røde oksesteaks med god samvittighed.
Dansk landbrugs brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, har nemlig onsdag fremlagt en klimaplan, som viser, hvordan man kan gøre dansk landbrug klimaeffektivt, uden at indholdet på tallerkenen behøver ændre sig markant.
Men det er ikke alle, der er begejstrede. SF står fast på, at der skal færre koteletter og steaks på bordet, og at den kommende klimaafgift på landbruget skal skrues sammen, så den presser landbruget til at levere de grønne alternativer.
»Det er positivt, at landbruget selv kommer med nogle håndfaste bud på, hvordan de skal nå deres klimamål. Men det ændrer ikke på, at landbruget skal fylde mindre i landskabet fremover,« slår SFs klimaordfører, Signe Munk, fast.
Det skal ske ved, at landbruget skærer ned i produktionen af mælk, oksekød og ikke mindst grise. Det vil betyde, at der bliver brug for at dyrke mindre foder til dyrene. I stedet skal landbruget satse på at producere plantemad og grønne proteiner, mener SF.
Kan mætte 2,2 til 3,2 millioner flere munde
Man kan producere mere plantemad og grønne proteiner pr. hektar landbrugsjord, og faktisk vil det være muligt at brødføde 2,2 til 3,2 millioner flere end i dag, hvis SFs ønske bliver til virkelighed.
Det har SF og De Radikale fået Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at vurdere.
De to partier har spurgt fødevareministeren, hvor mange flere mennesker der set fra et globalt perspektiv vil kunne brødfødes, hvis vi reducerer den danske svineproduktion 20 procent og begynder at producere fødevarer på de arealer, der i dag bliver brugt til foderproduktion.
Fødevareministeriet oplyste i et svar til Folketinget i april i år, at ministeriet »under en række antagelser og med stor usikkerhed« vurderer, at op mod yderligere cirka 2,2 til 3,2 millioner personer vil kunne brødfødes, hvis den danske bestand af grise bliver reduceret med 20 procent.
Ministeriet understreger dog, at den tekniske beregning, man har foretaget, ikke nødvendigvis afspejler den faktiske effekt af en omlægning af produktionen.
På den baggrund er Signe Munk skuffet over, at landbruget ikke bruger mere plads i sin klimaplan til at beskrive, hvordan landmændene vil omstille sig i retning af mere plantemad og grønne proteiner.
»Landbruget holder krampagtigt fast i, at landbruget skal have samme antal grise som i dag. Men det er ikke bæredygtigt. Vi bruger et alt for stort areal på at producere foder til grisene. Det skal bruges til at producere plantebaserede fødevarer i stedet,« siger Signe Munk.
Minister står fast på CO₂-afgift, men …
Signe Munk kalder landbrugets klimaplan for et teknologikatalog.
»Det er en oplistning af fine teknologier, men der er brug for en CO₂-afgift, som kan vende den økonomiske tilskyndelse til at drive landbrug, der er mindre klimabelastende og til at tage de teknologiske løsninger i brug,« siger Signe Munk.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er mere positiv og forstående over for landbruget. Selvom han ikke har haft lejlighed til at læse landbrugets klimaplan til bunds endnu, mener han, at vi skal glæde os over, at vi i Danmark har et erhverv, som selv har høje ambitioner for den grønne omstilling.
»Men som fødevareminister er jeg selvsagt meget optaget af, at vi når det bindende CO₂-reduktionsmål for landbruget på 55-65 procent i 2030. Vi har med landbrugsaftalen fra 2021 igangsat en række indsatser, der netop skal understøtte realiseringen af dette,« skriver Jacob Jensen i en e-mail til Berlingske.
Til Berlingske siger Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Merete Juhl, at hun håber, at erhvervets klimaplan kan være med til at gøre en høj, ensartet klimaafgift overflødig.
Men så langt vil fødevareministeren ikke gå. Han skriver, at han i første omgang afventer en rapport fra den ekspertgruppe, regeringen har nedsat med økonomiprofessor Michael Svarrer i spidsen, for at sikre det bedste faglige grundlag for en bæredygtig løsning for klimaet og dansk landbrug.
»Afgiften skal også udformes på en måde, så erhvervet understøttes, konkurrenceevnen ikke forringes, og så vi fastholder de mange vigtige job på danske hænder. Dansk landbrug skal udvikles – og ikke afvikles,« skriver Jacob Jensen.
20 procent færre grise i år
Også De Konservatives klima- og landbrugsordfører, Mona Juul, er positivt indstillet over for landbrugets udspil, men ønsker også at afvente Svarre-gruppens rapport, som er blevet udskudt, så den først ventes klar i slutningen af 2023.
»De viser, at der er CO₂-reduktioner at hente, og at landbruget står klar. Det er godt og konstruktivt,« skriver Mona Juul i en sms.
Det er med andre ord fortsat uklart, om der er flertal for at skrue en grøn afgift på landbruget sammen, så den kommer til at ændre mere radikalt på fordelingen mellem kød og plantemad og grønne proteiner på danskernes tallerkener.
Men mens debatten ruller, sker der en udvikling i de danske grisestalde. I årets første kvartal er grisebestanden i de danske stalde således faldet med netop 20 procent som følge af faldende global efterspørgsel.
Samtidig understreger Landbrug & Fødevarer, at de gerne bakker op om udvikling af mere plantebaserede fødevarer.
»Det er rigtig fint, at der er flere i Danmark og måske nogle af vores nabolande, der har lyst til at prøve kræfter med nogle nye produkter, der har større planteindhold. Det vil vores erhverv også gerne levere på,« siger Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Hun understreger, at der bliver lagt mange kræfter i at udvikle planteproteinprodukter, men vælger at tro på prognoser fra blandt andet FN-systemet, som forudsiger, at efterspørgslen efter animalske produkter fortsat vil stige.
»Det er rigtig fint. Det ændrer bare ikke på det faktum, at alle dem, der plejer at kunne forudsige efterspørgslen, siger, at den kun går en vej. Vi vil se en markant stigning i efterspørgslen efter både animalske og planterige produkter i årene, der kommer,« siger Merete Juhl:
»Vi er et globalt erhverv, der eksporterer helt op til 90 procent af nogle af vores produkter. Så det er klart, at efterspørgselskurven betyder rigtig meget for, hvad vi ser ind i.«