Skærpet konkurrence på navlestrenge

Med oprettelsen af stamcellebank nummer to i Danmark ruster virksomheden Stemcare sig til konkurrencen med Klaus Riskær Pedersens

Copygene i kampen om landets navlestrenge. Interessen for opbevaring af navlestrengsblod er stigende hos nybagte forældre, fordi

de stamceller, der findes i navlestrenge, om få år forventes at kunne bruges i behandling af en række livstruende

sygdomme.



Stemcare har været på markedet i længere tid end Copygene, men blev taget på sengen, da Riskær

Pedersen og Copygene pludselig gik på markedet med priser til under en fjerdedel af, hvad de selv kunne tilbyde kunderne. Et livsnødvendigt

kapitaltilskud på 11,4 mio. kr. fra selskabets investorer skal nu bruges til at indhente Copygenes forspring.



- Det har

været nødvendigt for vores overlevelse at få etableret en dansk stamcellebank. Kapitalindskuddet betyder, at vi

er i stand at sænke prisen betydeligt uden at give køb på kvaliteten på produktet, siger adm. direktør

Per Mønsted, Stemcare.



Indtil for nylig har Stemcare nemlig betalt den tyske gigant Vita 34 dyrt for opbevaringen, med

prisniveau på over 20.000 kroner mod Copygenes ca. 4000 kroner. Men med etablering af egen stamcellebank er man i stand til at

reducere priserne betydeligt. Samtidig opretter Stemcare servicekontorer i fem byer spredt over hele landet.

Liv i folkelig

interesse

Hos Copygene tager man Stemcares tiltag med ro i sindet. Copygene-direktør Klaus Riskær Pedersen glæder

sig over den skærpede konkurrence, som han foventer vil være til fordel for begge aktører.



- Vi operer i et

nyt marked, og derfor er det absolut positivt med flere danske stamcellebanker, fordi det skærper opmærksomheden og interessen

for vores produkt, siger Riskær Pedersen.



Markedet for opbevaring af navlestrengsblod til senere behandling af en række

livstruende sygdomme er stadig ganske lille herhjemme. Prisniveauet på et godt stykke over 20.000 kroner har hidtil lagt en

dæmper på efterspørgslen. Men den folkelige interesse fik for alvor liv, da Riskær Pedersen startede den

første stamcellebank herhjemme i efteråret 2003.



Et i øjeblikket beskedent marked med et samlet kundetal

for de to aktører på mellem 500 og 1000 forventes at stige betragteligt med et stærkt reduceret prisniveau, som

nu betyder, at den livgivende streng kan opbevares for omkring 4500 kroner plus et årligt gebyr på 750 kroner. Hvor stort

markedet kan forventes at blive er de to aktører dog ikke enige om.



Riskær mener, at mellem en fjerdedel og en

tredjedel af alle forældre vil gemme navlestrengen, mens Per Mønsted er mere beskeden og regner med omkring 10 pct. inden

for fire år. Copygene opbevarer på nuværende tidspunkt omkring 400 stamceller. Der fødes omkring 65.000 børn

hvert år.