Sidste udkald for dansk tele-ikon

På torsdag udløber fristen for, om Flextronics' fabrik i Pandrup kan drives videre. Mislykkes det, kan det betyde enden for 25 års dansk teleeventyr. Men flere er klar til at tage over i Nordjylland.

Læs mere
Fold sammen
Der findes et nordisk land med en befolkning med et let knudret sprog og en småkold, våd sommer, men med en teknologisk kunnen, der har gjort landet, trods dets ubetydelige størrelse, til en gigant på verdensscenen for mobiltelefoni.

Det er ikke Danmark.

I stedet har Finland stort set gjort det, vi kunne have gjort, og finnerne behøver i dag bare at sige Nokia, så taler de et sprog, som gør sig over hele kloden.

Nokia er opkaldt efter den finske by, hvor det hele startede. En bette landsby ved navn Nokia, hvor det eventyr blev grundlagt, som i dag sidder på 35 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner, der samlet udgør 520 mio. telefoner årlig.

Skulle vi have gjort det samme, og det kan man med en vis god vilje sige, at vi havde muligheden for, så skulle hele verden sige navnet på byen Pandrup og ikke navnet på byen Nokia, når de talte om deres mobiltelefon. Man ville sige »Har du set den ny Pandrup 6600?« Og var det gået Pandrup, som det er gået Nokia, var Pandrup-aktien i dag større end A.P. Møller-Mærsk på den danske fondsbørs.

Omskiftelig tid
Men sådan gik det ikke. Og man kan med en vis ret sige: »Snarere tværtimod«. På torsdag udløber nemlig den frist, der kan aflive de sidste rester af, hvad der er tilbage af det gamle teleeventyr i Pandrup.

Den danske ledelse på Flextronics i Pandrup har datoen 1. april til at finde 100 mio. kr. til at føre virksomheden videre. Lykkes det ikke, lægges et vigtigt kapitel i graven for dansk telehistorie. For før fabrikken i Pandrup hed Flextronics, hed den Bosch. Før det Amstrad og før det Dancall.

Dancall producerede mobiltelefoner og fik buddet om at gå sammen med Mobira, der blev til Nokia.

Det gjorde Dancall ikke. I stedet gik Dancall konkurs, mens rækken af navneskift tog sin begyndelse. Det hele endte med, at den danske mobiltelefonfabrik, der var på forkant teknologisk, blev en del af Flextronics globale produktionsnetværk, hvor man producerer til andre og hvor prisen er det vigtigste parameter.

Her kunne højtløns-Danmark ikke være med i længden og Siemens Mobile, der skabte store overskrifter ved at placere en ordre på ikke mindre end 33 mio. mobiltelefoner hos Pandrup-fabrikken, opsagde kontrakten i år. 33 mio. mobiltelefoner er ganske mange. De har en samlet pris på 20 milliarder kroner, og det var Danmarks største, enkelte eksportordre nogensinde. Pandrup var i en rus. Flextronics toppede på 1.700 ansatte.

Men med opsigelsen af kontrakten sendte Siemens Mobile Flextronics-fabrikken i Pandrup ud i krise.

Her er vi i dag. Torsdag udløber den deadline, som Flextronics og den danske ledelse har sat for, at der skal skaffes investorer nok til at videreføre fabrikken uden for Flextronics-familien. Sker det ikke, kan den meget vel lukke, har den danske direktør, Peter Hinrup, sagt.

Hvad nu?
Hvis Pandrupfabrikken lukker, hvad skal så erstatte den?

Bent Dalum, lektor i økonomi ved Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet, har vidtforgrenede forbindelser og viden om de nordjyske teknologivirksomheder. Virksomhederne arbejder sammen i et såkaldt cluster - en klynge, der alle har stort set én overskrift: »Udvikling af trådløse teknologier«.

Mest kendt i Nordjylland på det område er Siemens udviklingsafdeling, der er Siemens Mobiles største enkeltstående udviklingsområde med placering på havnefronten i Aalborg. En dansk medspiller er også børsnoterede RTX Telecom, der udvikler stort set alle former for trådløse teknologier.

Bent Dalum siger lige ud, at Nordjylland i dag kan undvære Flextronics fabrik i Pandrup.

»Det vil være et tab for regionen, hvis det ikke lykkes Peter Hinrup at føre virksomheden videre, men vi har i dag 40-45 virksomheder i klyngen i Nordjylland, så vi har styrken til at komme videre,« siger han.

»Hvis vi går ti år tilbage og forestiller os, at Dancall, da det begyndte at gå dårligt for dem, gik konkurs og ikke blev overtaget af engelske Amstrad, så havde det været meget alvorligt for udviklingen af den teknologi, der i dag er i området,« siger Bent Dalum.

For mange af de ansatte i Dancall er flyttet videre til andre virksomheder i det, der ligner et nordjysk netværk af elektronik-eksperter - stort set baseret på ingeniører, der ansætter hinanden og arbejder sammen fra virksomhed til virksomhed.

»Lykkes det at drive Flextronicsfabrikken videre, hvilket jeg håber, så er der en hård tid for dem forude. De vil skulle satse fra produktion til produktion og skal hele tiden være klar til at skifte fokus,« siger Bent Dalum.

Midt i arbejdet på at føre fabrikken videre, har det bestemt ikke været rart for ledelsen at se, at Flextronics International for få dage siden købte B&Os fabrik i Skive. Fabrikken skal være centrum for en ny ekspansion på det danske marked. Det vil formentlig komme til at ske i konkurrence med fabrikken i Pandrup.