SF kræver svensk statsminister på banen om Barsebäck

SF's medlem af Nordisk Råd folketingsmedlem Kristen Touborg bad i dag den svenske statsminister, Göran Persson, melde klart ud, om A-kraftværket Barsebäck som aftalt lukkes i 2003.

"Barsebäck A-kraftværkets ejere har med investeringer og udtalelser bragt

tvivl om lukningen af atomkraftværket. Den svenske regerings tavshed i sagen forstærker denne tvivl", skriver Kristen Touborg som begrundelse til Göran Persson.

SF'eren påpeger i en pressemeddelse, at en nordisk minister er forpligtet til at svare rimelig hurtigt på spørgsmål fra medlemmer af Nordisk Råd.

/ritzau/