Selskabsskatten sænkes med seks procent

Regeringen vil sænke selskabsskatten med seks procent. Dansk Folkeparti bakker op.

Regeringen er klar med en betydelig skattelettelse til erhvervslivet. Selskabsskatten skal således reduceres med 6 procent til 22 procent, skriver flere medier. På forhånd skulle Dansk Folkeparti have besluttet sig for at støtte ændringen.

Sænkningen af selskabsskatten er en del af et større indgreb mod kapitalfonde, der skal sikre, at fondene ikke kan snige sig uden om at betale skat, når de overtager virksomheder herhjemme.

For et par år siden blev selskabsskatten også nedsat - dengang med to procent til 28 procent.

/ritzau/