Selskab udvikler tankestyring ved hjælp af blockchain-teknologi

Med et "pandebånd” om hovedet vil du kunne styre dine omgivelser – alene ved at tænke.

Foto: Brendan Smialowski

»På den ene side søger vi at hjælpe de handikappede. På den anden side ønsker vi at udforske mere dagligdags løsninger til brug i smarte hjem og i transportsektoren, for eksempel,« siger Aleksandr Ovcharenko, der er teknologidirektør i Neurogress.

Så hvis jeg sidder og tænker på at skifte TV-kanal ved brug af tankens kraft alene…?

»Ja, det er et eksempel på, hvad teknologien kan bruges til. Akkurat det er nu forholdsvist let,« siger han.

Neurogress er et schweiziske selskab, som arbejder med det, man kunne beskrive som det ultimative inden for fremtidsteknologi. At kontrollere omgivelserne ved brug af tankens kraft alene er et fast indslag i science fiction – og hvis man ellers tror på Ovcharenko og Neurogress er det teknologi, som det er muligt at fremstille inden for en overskuelig fremtid i den virkelige verden.

 

Vurderer etherum

Status i dag er, at de arbejder med at benytte teknologien på to enheder eller konsoller: dels spilrobotter med begrænset bevægelsesfrihed, dels robotarme som i proteser.

Teknologien til selve aflæsningen af hjernesignalerne findes allerede, for under 2.000 kroner kan du få sådan et »pandebånd« på Amazon. Det er såmænd ikke noget, Neurogress udvikler og sælger.

Deres opgave er at knytte hjernesignalerne til bestemte handlinger. Som for eksempel at bevæge en arm eller skifte kanal på et fjernsynsapparat.

»Dette er en af de store udfordringer, vi står over for. Den anden er at koble den kunstige intelligens, vi bruger, til blockchainteknologien,« siger Ovcharenko.

Neurogress mener ikke, kunstig intelligens bør kunne ejes af et enkelt selskab eller en organisation. Derfor vil de benytte blockchainteknologien, som er grundlaget for de såkaldte kryptovalutaer.

Selskabet mener, dette vil styrke maskinernes evne til at udvikle og tilpasse sig gennem indsamling af data fra den enkelte bruger. Jo flere signaler, som registreres, jo mere finindstillet bliver teknologien.

Desuden tror Neurogress på konceptet med decentraliserede strukturer, som er et af de mest karakteristiske kendetegn ved blockchainteknologien. Ifølge Ovcharenko vurderes teknologien bag etherum, IOTA og EOS ud over den mulighed selv at udvikle en blockchainløsning.

 

Vil indsamle over 300 millioner kroner

Neurogress er stadig på et tidligt stadium og har hidtil været finansieret af private investorer. Den 10. februar startede de et folkefinansieringsprojekt med det formål at indsamle 58.500 styk af kryptovalutaen ethereum. 14. februar svarede det sådan cirka til 323 millioner kroner.

Men hvis man sidder og håber, at vil være muligt at tænde juletræets lys uden at løfte en finger, må man forberede sig på en skuffelse.

»I år kommer udviklingen til at dreje sig om evnen til at træne algoritmer og at integrere blockkædeteknologien,« siger Ovcharenko.

Man har med jævne mellemrum hørt om nye projekter inden for tankestyret teknologi. For nylig blev amerikaneren Johnny Metheny udstyret med en gratis robotarm i et år.

Det havde kostet myndighederne næsten 800 millioner kroner at udvikle den, og Matheneys nervesystem måtte omdirigeres på operationsborfet. Neurogress’ teknologi baserer sig derimod på avlæsning af hjernesignaler udefra.

Så med jeres hjælp vil jeg i fremtiden kunne slippe for at trykke på tastaturet, når jeg skriver artikler?

»Mjae, netop det er nok vanskeligt at styre, og det er ikke noget, vi beskæftiger os med. Men Facebook annoncerede sidste år, at de har sat 60 udviklere på netop den sag,« siger Aleksandr Ovcharenko.