Se listen: Får du mere eller mindre på kontoen end gennemsnittet?

Har du undret dig, når du ser på budgettet derhjemme: Er det her egentligt almindeligt? Berlingske Business har samlet listen over indkomstniveauer i Danmark, hvor blandt andet de 18-19-årige og de 61-årige skiller sig ud.

Hvor meget er ”meget”? Hvor lidt er ”lidt”? Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik har Berlingske Business taget et kig på indkomstudviklingen for 18-70-årige mellem 2015 og 2016.

19

Mellem 18-19 år oplever vi den procentvis største stigning i medianindkomsten. For de 18-årige i Danmark lå den på 11.521 kroner i 2016, mens en 19-årig havde 13.489 kroner – det er et indkomsthop på lige over 17 procent. Herfra er stigningerne noget mindre – ofte kun et par procent.

31.263

Det er gennemsnitsindkomsten i aldersgruppen 18-70 år. Tallene er baseret på et gennemsnit af den såkaldte medianindkomst, der giver et mere retvisende niveau fremfor et gennemsnit, der kan trækkes op og ned af få rige eller få mindre rige.

For 2016 finder vi ikke overraskende de 18-årige i den lave ende, med en indkomstmedian på lige over 11.500 kroner om måneden. Skæringspunktet er omkring de tidlige tredivere, mens medianindkomsten planer ud i fyrrerne omkring 34.000-34.800 kroner om måneden – inden den stiger igen omkring 66 år og planer ud ved 38.000-38.800.

61

Som den eneste gruppe har de 61-årige oplevet en indkomstnedgang i denne undersøgelse. Mellem 2015-2016 oplevede de 61-årige et marginalt fald på -0,003 procent. Bortset fra dem var det kun de 22-23-årige, der ikke oplevede en udvikling på mindst en procent.

65-70

65-70-årige oplevede konsekvente indkomststigninger mellem 2015-2016. Med en fremgang på mellem 2,2-2,8 procentpoint fra året før. Det betød en indkomstforøgelse på mellem 8.930 og 12.720 kroner om måneden.

Hvor ligger du selv?

Her kan du se hele udviklingen – og dermed hvor du selv ligger.