-
Fire store boligprojekter på Teglholmen er det seneste skridt i udviklingen af Sydhavnen. Blandt dem er en ejendom med 137 boliger helt ud til havneløbene. Bag projektet står ejendomsinvestoren NREP og Agenda Property. Animation fra Danielsen Architecture.
1 / 12
-
Fire projekter med 600 lejligheder er på vej i det sydøstlige hjørne af Teglholmen. Nederst ses den nordlige del af Sluseholmen, og øverst ses de to sidste kvarterer i Sydhavnen, Enghave Brygge med H.C. Ørstedsværker og Havneholmen med bl.a. Fisketorvet. Foto: Ole Malling/By & Havn.
2 / 12
-
De nye byggeprojekter på Teglholmen løber op i godt to milliarder og omfatter "Teglværkskajen" med cirka 200 boliger. Bag projektet står C.W. Obel Ejendomme, Lundbeckfond Invest og Agenda Property. Animation fra Danielsen Architecture.
3 / 12
-
De nye byggefelter på Teglholmen får udgravet små kanaler - ligesom på Sluseholmen og efter hollandsk forbillede. Projekterne omfatter et byggeri med 152 boliger, udviklet af de jyske virksomheder REKA Gruppen, KPC og West Coast Real Estate II. Animation fra Holscher Nordberg.
4 / 12
-
På få år er Sydhavnen nået op på 5.300 indbyggere efter omfattende byggeri på især Sluseholmen (til venstre) - om cirka halvandet år står nye 600 boliger klar på Teglholmen, et stenkast fra bydelens kommende folkeskole. Det langsigtede mål er næsten 20.000 indbyggere. Foto: Ole Malling/By & Havn.
5 / 12
-
De nye byggefelter på Teglholmen set fra luften. Øverst ses til venstre H.C. Ørstedsværket på Enghave Brygge, hvor en lokalplan bliver behandlet på rådhuset, og - til højre for havneløbet - den sydligste del af Islands Brygge. Foto: Ole Malling/By & Havn.
6 / 12
-
Et kig ned på kanalen mellem den udbyggede del af Sluseholmen og det nye boligbyggefelt på Teglholmen - med en havnebus midt på vandet. Foto. Ole Malling/By & Havn.
7 / 12
-
Sluseholmen, den sydligste del af Sydhavnen, har fået flere hundrede boliger med udgravede kanaler a la Amsterdam. Også det nye boligkvarter på Teglholmen øverst i billedet får kanaler. Foto: Ole Malling/By & Havn.
8 / 12
-
Fra den sydligste del af Sydhavnen er der hurtige vejforbindelser til Amager og lufthavnen, og her ligger jernbanen til Kastrup og Skåne. Øverst skimtes Ørestad City og allerøverst Øresund Foto: Ole Malling/By & Havn.
9 / 12
-
Et kig over Sluseholmen og den sydlige del af Teglholmen med det nye boligfelt. Fra 2023 får de to kvarter og resten af Sydhavnen deres egne metrogren med endestation i Ny Ellebjerg. Foto: Ole Malling/By & Havn.
10 / 12
-
Et vue over Amager set fra Sydhavnen med det nye byggefelt i forgrunden. I midten ses Bella Sky-hotellet og Ørestad City - i baggrunden til venstre skimtes Øresundsforbindelsen. Foto: Ole Malling/By & Havn.
11 / 12
-
Et kig ind i gården i et af de kommende boligprojekter på Teglholmen. Bygningen er tegnet af Holscher Nordberg´, som også har sat stregerne til et kommende boligkompleks i Havneholmen, det nordligste kvarter i Sydhavnen, her med Skanska som projektudvikler. Animation fra Holscher Nordberg.
12 / 12