Se årets mest læste artikler på Berlingske Business
Her er muligheden for lynhurtigt at genopfriske Business-læsernes højdepunkter for 2023 – og nogle af de nyheder, som du måske overså.

Her er muligheden for lynhurtigt at genopfriske Business-læsernes højdepunkter for 2023 – og nogle af de nyheder, som du måske overså.

I endnu 365 dage har Berlingske Business holdt læserne orienteret om alt det vigtige og væsentlige fra ind- og udland, så man hele tiden har kunnet være ajour og føle sig velinformeret.
Redaktionen har her samlet årets 25 mest læste Business-artikler, så der er mulighed for at genopfriske, hvad flest læsere kastede sig over – eller nå at få læst, hvad man måtte have misset. Det kan måske også inspirere til selv at gå på jagt i det omfattende arkiv.
Følg selv løbende med i 2024 på Berlingske Business, og få de to daglige opdateringer af det vigtigste gennem Business-overblik om morgenen og Business-update om eftermiddagen.
God læsning og godt nytår!
De badede i champagne, kørte i hurtige biler og flashede Rolex. Nu har myndighederne fået nok, afkrævet kritiseret Aarhus-netværk store personlige millionkrav og sendt topadvokat på jagt efter både bolig, bil og ure. Én har forladt landet, en anden har skiftet navn. Rådgiver raser over »vanvittig blodrus«.

Hvor mange penge hiver du ind på kontoen sammenlignet med dine jævnaldrende? Det kan du få svar på i en ny opgørelse over danskernes indkomst fordelt efter alder.

Find ud af, hvor meget forskellige faggrupper tjener om måneden – og om dit job hører til blandt de mest vellønnede eller ligger helt i bund.

Marianne Tromborg er landskendt for sine eksklusive hudplejeprodukter. Mindre kendt er hun for de dramatiske konflikter og retssager, der i de seneste år har udspillet sig i skyggen af hende og ægtefællen Tim Schyberg.

Anders Fæste er landedirektør og senior partner i en af verdens største konsulentvirksomheder, hvor han rådgiver de tungeste sværvægtere i dansk erhvervsliv. Men jobbet har også en pris. Berlingske tog med topchefen på arbejde for at få et kig ind i en ellers lukket verden.

»Man skal passe på, at det ikke bliver en pagt med djævelen.« Succesfuld it-iværksætter vil fremover fiske, hente børn, spille musik og redde verden. Snart flytter han ind i familiens oase i Vedbæk – Danmarks dyreste hus.

Endnu en mand fortæller om grænseoverskridende adfærd og upassende berøringer fra Lizette Risgaard. Han synes ikke, hendes undskyldning virker oprigtig. Derfor fortæller han nu sin historie om mødet med sin engang store helt. FH opfordrer til at henvende sig, hvis man har oplevet krænkende adfærd.

Siden 2017 har Jørgen Nielsen været øverste chef for Zoologisk Have i København. Men i marts stoppede han pludselig. Uden forklaring. Nu viser det sig, at årene under direktøren blev et mareridt for mange.

Skønhedsklinikker og plastikkirurger øjner nye forretningsmuligheder. Det gør de, i takt med at konsekvenserne af at tabe sig hurtigt med nye vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy går op for mange.

Kasper Knudsen driver en millionforretning med iværksætterkurser, hvor primært unge mænd kan lære at kopiere hans forretning. Flere lignende kurser dukker nu op, mens professorer i iværksætteri er skeptiske over for fænomenet. Kasper Knudsen anerkender, at branchen har skyggesider, men afviser, at hans forretning garanterer succes.

Myndighedernes koordinerede indsats mod kritiseret Aarhus-netværk tager med fundet af fiktive fakturaer for 50 millioner kroner hos webshopbagmanden Søren Bælum og hans mor en drejning. I retten har Søren Bælum nægtet at udtale sig. Hans mor kæmper mod personlig konkurs.

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Martin Storm Rasmussen er sigtet for at have begået groft bedrageri for et kolossalt millionbeløb. Nu er han med i en ny sæson på Danmarks Radio af »Indefra med Anders Agger«.

Mange iværksættere ender med store skatteregninger for penge, som de aldrig har tjent. Niels Buus er en dem. Og han risikerer nu at miste flere millioner kroner.

100 unge, fremadstormende og ekstremt dygtige mennesker har igen i år fundet vej til spalterne, når Berlingske hylder talent fra alle hjørner af dansk erhvervsliv og det offentlige. Her er Talent 100 2023 – se hele listen nedenfor.

Mange husker de gyldne coronaår, men nu er der sket et drastisk skifte for sommerhusejerne. Priserne rasler ned, og rentestigninger kan få køberne til at holde sig væk. En familien fra Østerbro er blandt de danskere, der skal sælge deres sommerhus i et usikkert marked. De har gjort brug af en særlig strategi for at undgå større prisnedslag.

Den svenske krone er på det laveste niveau siden finanskrisen. Det lokker mange danskere på indkøbstur i den svenske grænsehandel i Malmø. Berlingskes journalist Kasper Fast fyldte en indkøbskurv i Malmø for at teste, om det i virkeligheden kunne betale sig.

Kun få kommer igennem nåleøjet. Og arbejdet er så krævende, at flyvelederne som regel går på pension som 60-årige.

En halvanden år lang strid mellem grundlægger og investor har fået en afgørelse. En domstol har underkendt »løven« Jan Lehrmanns beslutning om at smide sin egen partner ud af virksomheden Vuffeli.

Cybertruslen mod Danmark er på sit højeste, og særligt på ét kritisk punkt er vi sårbare. Derfor kan vi have brug for hackertalenter som Oliver Lyak, der i en ung alder allerede har Forsvarets Efterretningstjeneste på cv’et – en tid, han nu kan løfte lidt af sløret for. Og så kan han bryste sig af tre mesterskabstitler inden for hacking. Det fik Berlingskes journalist at mærke.

En række af landets banker er langsomt begyndt at sætte indlånsrenterne op. Men det er langtfra sikkert, at det er en god idé bare at have pengene stående i banken. Man skal passe på sin opsparing, fremhæver flere eksperter. Se link til bankernes forskellige indlånsrenter nederst i artiklen.

Sølv i sengetøj var et hit i »Løvens Hule«. Forbrugerrådet Tænks kemiekspert er mindre imponeret. Iværksætterne beklager formuleringer på hjemmesiden, men forsvarer produktet.

Nyt lovforslag på vej er »den største gulerod set længe« i forhold til at få danskerne til at arbejde op i en sen alder, påpeger privatøkonom, som har regnet på, hvad det kommer til at betyde for den enkelte dansker.

Bestyrelseskvinden Stine Bosse har desværre forladt sin oprindelige strategi om at tage de grimme og hårde kampe bag bestyrelseslokalets lukkede døre.
