Schweizisk velhaverbank i tilbagegang efter dyrt forlig i USA

Julius Baer, den tredjestørste velhaverbank i Schweiz, er i tilbagegang i mandagens handel på en dag, hvor banken har præsenteret resultatet for årets første halvår. Ved middagstid falder banken 2,3 pct. til 52,85 schweizerfranc på børsen i Zürich. Dermed er aktien den femtemest faldende på det europæiske Stoxx 600 indeks.

The logo of the Swiss private banking group Julius Baer is seen on September 24, 2012 in Zurich. Julius Baer said on October 9, 2012 it would cut around 1, 000 jobs when it buys part of Merrill Lynch's wealth management business from Bank of America. AFP PHOTO / FABRICE COFFRINI Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI

Resultatet viser, at periodens nettooverskud faldt med hele 78 pct., efter at banken har tilsidesat 350 mio. dollar til et forlig med de amerikanske myndigheder i en skattetvist. Pengene er tilsidesat til et eventuelt forlig med det amerikanske justitsministerium, som i fire år har undersøgt amerikaneres udenlandske bankkonti og brug af skattely, hvilket Julius Baer angiveligt har hjulpet med.

Det meddelte bankens administrerende direktør, Boris Collardi, i sidste måned, hvor han samtidig udtrykte, at han var fortrøstningsfuld med hensyn til at kunne indgå et forlig med de amerikanske myndigheder. Det skriver Bloomberg News.

Nettoomsætningen efter internationale regnskabsstandarder faldt til 39 mio. schweizerfranc fra 178,3 mio. i samme periode året før. Det er en tilbagegang på hele 78 pct.

Ved udgangen af juni varetog Julius Baer 284 mia. schweizerfranc for sine kunder mod 289 mia. ved udgangen af april. I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte Boris Collardi også, at banken har købt 40 pct. af aktierne i NCS Asesores, der er det største finansielle rådgivningsfirma i Mexico. Der blev ikke oplyst nogen pris for handlen.