Schmidt vil kæmpe mod beskæringer i antal havdage

EU's fiskeriforhandlinger fortsætter. Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) kæmper for at bevare fiskernes havdage.

Læs mere
Fold sammen
Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) forekom forsigtigt optimistisk under en pause i EU-fiskeriforhandlingerne i Bruxelles tirsdag eftermiddag. EU's kompromisudkast vil i givet fald fjerne de fiskerifrie zoner i den nordlige Nordsø, men omvendt vil danske fiskere generelt få beskåret antallet af havdage med to i Nordsøen og Kattegat.

- Vi er glade for, at de har taget de lukkede områder ud, men jeg accepterer ikke, at der er et trade-off, sagde Scmidt med henvisning til begrænsningen i det antal dage, en kutter må være på havet.

Ministeren er også tilfreds med, at kommissionens forslag om tre måneders generelt fiskeristop i Kattegat måske fjernes helt.

/ritzau/