Saxo Bank skal hjælpe Tinkoffs børsdrømme

Russiske kunder i Tinkoff Bank skal fremover handle aktier gennem den danske medsponsor på Bjarne Riis' cykelhold.

Oleg Tinkoff (th.) præsenterer det nye sponsorat af Bjarne Riis' cykelhold sammen med Lars Seier (tv). Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Oleg Tinkoff og Goldman Sachs står til en milliardfortjeneste, når Tinkoff Credit Systems som forventet bliver børsnoteret. I alt forventer man at rejse over tre milliarder kroner, der både skal sikre investorerne et gedigent overskud og betale for investeringer i yderligere kapacitet i det hastigt voksende kreditkortmarked i Rusland.

Og her bliver Saxo Bank tilsyneladende en støtte. Ifølge et interview med Bloomberg skal Tinkoffs kunder nemlig fremover kunne handle aktier og styre deres netbank gennem Saxo Bank. Oleg Tinkoff er dog efter sigende tilbageholdende med at udvidde for meget ud over kreditkort-forretningen, der sender penge ned i russerens pengetank.

Ifølge Creditcards.com er den årlige rente på kreditkortgæld hos Tinkoff Bank nemlig hele 45 procent.



Tinkoff Credit Systems er ejet af Oleg Tinkoff (64 procent) samt Goldman Sachs, Baring Vostok Capital Partners og Vostok Nafta. Selskabet blev grundlagt i 2007 og har siden udstedt mere end to millioner kreditkort i Rusland. Selskabet er samtidig Ruslands femtestørste udlåner, skriver Bloomberg.

Den åbenmundede Oleg Tinkoff, der under Tour de France annoncerede, at Bjarne Riis' cykelhold, som den russiske rigmand sponsorerer, havde skrevet nye kontrakter, har fortalt Bloomberg om børsnoteringsplanerne. Ingen af de andre storinvestorer i selskabet har ønsket at bekræfte planerne.

Ifølge interviewet med Bloomberg skal pengene fra børsnoteringen give et stort afkast til investorerne og resten bruges til at udvidde forretningen til også at dække forsikringer og billån. Inden 2017 skal 20 procent af lånene således være til andet end kreditkort.