Saudi-Arabien presser USA økonomisk

Barack Obama har i bestræbelserne på at forhindre, at amerikanere kan blive retsforfulgt i udlandet, indirekte beskyttet Saudi-Arabien og kong Salman. Trump vil gøre op med den praksis, og det får saudiaraberne til at true med økonomiske sanktioner. Foto: F. Al Nasser/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Saudi-Arabien raser over, at det nu er muligt for de amerikanske ofre for terroraktionerne 11. september 2001 at lægge sag an mod Saudi-Arabien, hvis ellers de mener, at der er nogen at sagsøge i oliestaten.

Det har ikke været muligt før, men Kongressen vedtog i september, at det skulle være muligt, selv om præsident Barack Obama flere gange har advaret mod lovgivningen og har nedlagt veto mod loven. Ikke på grund af Saudi-Arabie­n, men fordi en ændring af loven også kunne komme til at betyde, at amerikanske statsborgere kunne stilles for retten i udlandet.

Men vetoet blev stemt ned i Kongressen, og det har ifølge The Wall Street Journal fået Saudi-Arabien til at genoverveje hele investeringsstrategien i USA. Saudiaraberne vil ydermere overveje at lade olieselskabet Aramco gå på børsen et andet sted end i New York – måske i London.

Det har sendt chokbølger gennem de amerikanske banker, som kunne se frem til at få en fortjeneste på en milliard dollar, hvis de ellers fik kontrakten på at børsnotere selskabet.

Saudiaraberne vil lægge pres på Kongressen, og ifølge The Wall Street Journal er de især bekymret over, at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, har været den, der støttede lovforslaget, hvorimod Barack Obama nedlagde veto efter anbefalinger fra blandt andet udenrigsministeriets jurister. De mente, at loven var så bredt formuleret, at den altså også ville kunne ramme amerikanske statsborgere i udlandet.

Sagen er selvfølgelig følelses­mæssig for amerikanerne, fordi der siden terrorangrebene mod New York og Washington har været rygter fremme om, at der langt ind i det saudiske kongehus var folk, der vidste, at angrebene var på vej understøttet af det faktum, at en amerikansk kommissions­rapport om 9/11 blev udgivet med blanke sider, som ellers ville have fortalt historien om Saudi-­Arabiens påståede involvering.

Rigtigt er det, at 15 af de 19 terrorister kom fra Saudi-Arabien eller havde tætte forbindelser til landet, inklusiv hjernen bag, Osama Bin Laden, som blev født i Saudi-Arabien, og hvis familie har store økonomiske interesser i USA.

Der er ikke noget, der tyder på, at den saudiske regering på nogen måde var involveret, selv om der foregik mystiske ting om landets ambassade i Washington og især Saudi-Arabiens konsulat i Californien.

Og hvad er det så for nogle investeringer, der er tale om, hvis ikke Trump skifter holdning, og den nye Kongres, der tiltræder næste år, beslutter sig for at skrotte lovgivningen? Det er foruden børsnoteringen milliarder af dollar i investeringer rundt om i USA, som saudiaraberne vil trække tilbage, fordi de frygter, at pengene kan blive beslaglagt på ubestemt tid i forbindelse med en række sager.

Det drejer sig også om kongehusets milliardfonde, der har investeret stort i amerikanske virksomheder, og det drejer sig om en lang række private investorer med betydelige formuer som for eksempel bin Laden-familien og andre, der har haft penge stående i USA. Alene bin Laden-familien menes at have syv milliarder dollar i formue, hvoraf en stor del af dem er investeret blandt andet i USA.

The Wall Street Journal skriver, at der er et stort pres på kongresmedlemmerne, ligesom Saudi-Arabien har ansat amerikanske lobbyister og advokater for at få omstødt loven. Trump har indtil for nylig hånet Obama for at have forsøgt at nedlægge veto og har sagt, at en sådan lov vil blive underskrevet, når han bliver præsident. På den anden side har han ansat den tidligere general James Mattis som forsvarsminister, og han er en stærk saudiarabisk støtte. Men om han alene kan overbevise saudiaraberne om fortsat at investere i USA er uvist.

Ifølge avisen har USA allerede mærket, at pengene er på vej væk. Saudi-Arabien besluttede at investere 35 milliarder dollar i Japan i stedet for i USA af frygt for, at oliestaten skal igennem mange retssager. Pengene skulle have været investeret i virksomheder i Silicon Valley.

Saudi-Arabien kan hurtigt blive en prøvesten for den nye Trump-administration, men det er ikke den eneste. Kina overvejer stadig, hvad der skal ske, efter at Trump brød med årtiers sædvane om ikke at være i direkte kontakt med Taiwan, da han lod øens præsident lykønske sig med valget. Det har skabt raseri i Kina, selv om der dog endnu ikke er kommet økonomiske reaktioner.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i Washington.