Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det femårige lån markerer Saudi-Arabiens nyfundne afhængighed af udenlandsk kapital og kommer som et resultat af de vedvarende lave oliepriser, der påvirker landets indtægter og reserver negativt.
Det skriver Financial Times.
»Lånet er en måde for Saudi-Arabien at teste badevandstemperaturen på og samtidig opbygge en international låneprofil. Dette baner vejen for kongedømmet til at transformere sig fra at være en kreditornation til at blive en debitornation. Det er et vigtigt ændringsmoment i gældsmarkederne«, siger Ewen Cameron Watt, chefstrateg for investeringer i Blackrock, til Financial Times.
Interessen for lånet var stor hos især asiatiske banker, der altså ikke er skræmte af flere kreditbureauers nylige nedgradering af landets kreditværdighed. Ørkensstaten kunne således få en god rente, der vurderes til at ligge på ca. 1,2 pct. over den amerikanske Libor-rente.
Ligesom Saudi-Arabien har andre golfregeringer som Abu Dhabi, Qatar og Oman i sinde at udnytte de internationale obligationsmarkeder til at skaffe kapital.