SAS scorer virkomhedskunder

På lidt over et år har SAS tredoblet antallet af aftaler med danske virksomheder.

SAS har stor succes med at hente nye forretingskunder til butikken. På 14 måneder er det lykkes SAS Danmark at tredoble antallet af aftaler med danske virksomheder. SAS har nu 1000 danske virksomheder i kundekartoteket, og luftfartsselskabet forventer, at der vil komme yderlige 300-400 til inden året er omme.

- Erhvervslivet vælger SAS til. Det kan vi mærke på de mange firmaer, der gerne vil have en aftale med os. Vi har nu rundet 1000 aftaler med de virksomheder, der har rejsebudgetter for under 6 millioner kroner om året. Målet er at nå op på 1300-1400 aftaler i løbet af 2007. Vi forventer derfor en kraftig øgning af omsætningen i 2007 fra denne type af virksomheder, siger salgschef Michael Frandsen fra SAS Corporate Sales.

Aftalerne giver virksomhederne rabat på op på ti procent, når de sender medarbejderne afsted på SAS-flyene.

/ritzau/