SAS-formanden dummede sig

En bestyrelsesformand i et børsnoteret selskab skal uden tøven - også udadtil - give sin og bestyrelsens ubetingede støtte til selskabets administrerende direktør - lige indtil det øjeblik, hvor fondsbørsmeddelelsen om en fyring går ud.

SAS-formanden dummede sig - 1
Finn Mortensen, erhvervsredaktør på Berlingske Business
Læs mere
Fold sammen
SAS er i krise, og kæmper en sej kamp for at overleve. Bunken med problemer er vokset gevaldigt i de seneste måneder. Nogle af dem er konjunkturbestemte, de fleste selvskabte. I denne uge gjorde SAS' norske bestyrelsesformand, Egil Myklebust sit til, at bunken voksede, da han tøvede for længe med at give koncernchef Jørgen Lindegaard sin og SAS-bestyrelsens fulde opbakning.

Efter nogle dages rumlerier, rygter og forlydender (synonym for, at ingen ved noget som helst) i analytikerkredse - primært svenske - og en stigende interesse fra erhvervspressen, rykkede Myklebust så endelig ud med et klart og entydigt budskab i gårsdagens Berlingske Business.

»Jørgen Lindegaards fremtid i SAS er slet ikke et tema for mig. Lindegaard har fuld opbakning fra bestyrelsen, og den første bekræftelse på, at Lindegaard også er koncernchef i fremtiden, kommer, når han i næste uge fremlægger halvårsregnskab,« sagde Myklebust.

Det manglede bare. Ikke fordi der ikke er grund til at kritisere en række af Lindegaards foretagne dispositioner og de bundlinje-resultater, han har leveret, siden han satte sig ved roret i maj 2001. Dem har der ikke været grund til at råbe hurra for. Nej, støtteerklæringen til Lindegaard var helt på sin plads af en helt anden grund. Uanset hvor uenig en bestyrelsesformand er med sin administrerende direktør, skal han selvfølgelig udadtil give ham sin fulde opbakning - lige indtil det øjeblik, hvor han sætter sin underskrift på fondsbørsmeddelelsen om, at den administrerende direktør forlader selskabet. Sådan er spillets regler bare.

Alene ved at sige noget bidrog Myklebust til spekulationerne om Lindegaards fremtid. Det var meget lidt professionelt.

Nu er det langt fra første gang, en bestyrelsesformand kommer galt afsted i samspillet med sin administrerende direktør. For knap fem år siden gik det galt for bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller i det dengang tredjestørste finanshus herhjemme, Kapital Holding (fusionen mellem BG Bank og Realkredit Danmark). Nue Møller ville hverken be- eller afkræfte om han havde tillid til administrerende direktør Henrik Thufason, efter at denne havde måttet se sit commando-raid på erhvervsbanken FIH falde til gulvet - banken blev i stedet overtaget af FöreningsSparbanken. Usikkerheden om Nue Møllers støtte til Thufason fik lov at hænge i luften nogle dage, hvorefter Thufason valgte at sige op.

En anden konsekvens af Kapital Holdings klodsede håndtering af sagen var, at det tog koncernen fire måneder at få udpeget en ny topchef: Interesserede kandidaters lyst til at samarbejde med en så lidet professionel bestyrelse og bestyrelsesformand kunne ligge på et meget lille sted.

Nu er Myklebusts støtteerklæring til Lindegaard så på plads, og sidstnævnte kan koncentrere sig om forberedelserne til næste uges regnskabspressemøde, hvor han skal fortælle, hvorfor SAS også i 2004 kommer ud med blodrøde tal på bundlinjen. Og hvilke nye initiativer, koncernen vil tage for at skærpe profilen. Lindegaard selv rider sandsynligvis stormen af endnu en gang, men presset på ham er stort. Ikke mindst i Sverige, hvor Lindegaards nationalitet stadig spøger. I tirsdags blev han så tirret af de kritiske, svenske røster, at han gik i clinch med dem på den svenske erhvervsavis, Dagens Industris, hjemmeside.

»Jeg er flyttet til Sverige og bruger nu Ericsson mobiler, men jeg skriver da ikke historier om »aldrig mere Nokia«, ligesom jeg kører Volvo og ikke skriver »aldrig mere Audi«. Vi har mere end 35 millioner kunder, der årligt rejser med SAS-koncernen, så fortæl mig ikke, at det er fordi, de ikke har andet valg,« lød det vrissent fra Lindegaard.

Selv om han er en eminent kommunikator, kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om han på længere sigt er den rette mand på SAS-posten. Men indtil den dag måtte komme, har han krav på 100 procents opbakning fra sin bestyrelsesformand.