Sanktioner gør ondt på russisk oliekæmpe

Rosneft, et af verdens største olieselskaber, beder om hjælp fra den russiske stat. De vestlige kapitalmarkeder er nærmest lukkede for selskabet.

Den kører ikke for godt for den russiske oliegigant Rosneft, der er så hårdt ramt af de internationale sanktioner, at selskabet har måttet ud med hatten i hånden og bede om mere kapital fra hovedejeren, den russiske stat. Men selv om præsident Vladimir Putin har udløst international vrede – og sanktioner – med annekteringen af Krim, skal Rosneft ikke regne med at få noget i hatten fra staten. Foto: Eduard Kornijenko/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De vestlige sanktioner ser ud til at gøre en lille smule mere ondt på Rusland, end man har lyst til at indrømme.

Rosneft, et af verdens største olieselskaber, har nemlig bedt om økonomisk hjælp fra regeringen. Det skriver den russiske erhvervsavis Vedomosti torsdag.

Den russiske stat ejer aktiemajoriteten i Rosneft, og derfor blev selskabet omfattet af de seneste amerikanske sanktioner. Banker, som arbejder fra USA, må ikke låne Rosneft penge i mere end 90 dage. Og da dollartransaktioner på et eller andet tidspunkt passerer USA, er Rosneft i praksis udelukket fra at finansiere sig i dollar, som er oliebranchens standardvaluta. Det er alligevel en overraskelse, at Rosneft nu kommer og beder om hjælp. Den almindelige forestilling var, at selskabet var propfuld af penge, og at sanktionerne mere var et irritationsmoment.

Så sent som for fem dage siden skrev Financial Times om Rosneft, at »risikoen for dets likviditet er minimal«. Og så sent som i juli sagde Rosnefts finansdirektør, Svjatoslav Slavinskij, at selskabet følte sig sikker på ikke at blive generet af sanktionerne. Og, tilføjede han, »givet de ikke særligt gunstige konjunkturer på det internationale finansmarked har vi under alle omstændigheder ikke planlagt væsentlig langsigtet låneoptagelse på mellemlangt sigt«.

Men åbenbart nok på kort sigt. For i et brev fra koncernchefen, Igor Setjin, bad Rosneft i tirsdags om lån fra regeringen. Rosneft foreslår fem forskellige former for hjælp; først og fremmest at en statslig opsparingsfond køber nyudstedte obligationer fra Rosneft for halvanden billion rubler eller godt 200 milliarder danske kroner, men også særlige udvindingsrettigheder, afgiftslettelser eller hjælp med finansiering af et nyt raffinaderi er på ønskelisten.

Rosneft er temmelig gældsat efter at have overtaget TNK-BP; et russisk olieselskab, som BP ejede i et årti i en ikke særlig lykkelig alliance med nogle russiske finansfolk. Ros-nefts samlede gæld er 2,2 billioner rubler eller 340 milliarder danske kroner, men på den anden side har selskabet modtaget store forudbetalinger for olieleverancer til Kina.

Rosneft skal ikke umiddelbart regne med, at dets bønner bliver hørt af regeringen.

»Skrækkeligt«, sagde en anonym embedsmand om bønskrivelsen til Vedomosti; han vurderede, at regeringen sandsynligvis vil sige nej.

Rosneft er også på andre områder generet af den vifte af sanktioner, EU og USA efterhånden har foldet ud. EUs forbud fra juli mod at levere teknologi til havboringer rammer selskabet direkte, koncenchefen, Igor Setjin, kom personligt på USAs sanktionsliste allerede i april, da han tilhører inderkredsen omkring den russiske regering, og selskabets aktier er faldet ni procent i kurs, siden den seneste runde sanktioner.

Det er i øvrigt ikke første gang, at russiske virksomheder har brugt de vestlige sanktioner som begrundelse eller undskyldning. Tidligere på måneden bad Gazprombank and Rosselkhosbank om hjælp i form af statslån; de to er blandt Ruslands fem største banker, som EU i juli udelukkede fra at låne i mere end 90 dage på de europæiske kapitalmarkeder. Regeringen bad i første omgang bankerne om at forklare, hvorfor de havde brug for hjælp.