Samfundet er den største taber

Virksomhedernes modvilje mod akademikere skyldes uvidenhed, mener Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening. Hun efterlyser større mod hos virksomhederne.

Den netop offentliggjorte undersøgelse lavet af blandt andre Dansk Industri kunne tyde på, at der er en modsætning mellem dét, jeres medlemmer kan tilbyde, og det, virksomhederne efterspørger. Hvem skal rette ind?

»Jeg tror ikke modsætningen er så stor, som den bliver gjort til, men det er nok rigtigt, at begge sider kunne være mere åbne over for hinanden. Fra virksomhedernes synspunkt er akademisk arbejdskraft måske ikke ligefrem svaret på alle bønner, men der ligger helt klart et uudnyttet vækstpotentiale. Og fra dimittendernes side kunne der måske være lidt mere vilje til at kaste sig ud i job, der ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med billedet af drømmejobbet.«Hvem har det største problem: Virksomhederne eller akademikerne?

»Sådan kan man ikke stille det op. Det er samfundet , der har det største problem. Danmark har er stærkt behov for, at den viden, der genereres på universiteterne, gavner samfundet.«Ind i mellem er der måske bare tale om, at dimittenders kvalifikationer ikke passer til virksomhedernes behov - eksempelvis når det drejer sig om visse humanistiske fag?

»Sjældent. Et af de eksempler, der ofte bliver fremført, er, at man ikke kan bruge folk, der er eksperter i Shakespeare, men det er helt forkert. En universitetsuddannelse - også på humaniora - giver en lang række kompetencer, bl.a. evnen til at analysere og samarbejde. Sådanne evner kan mange virksomheder bruge, eksempelvis i forhold til personalepolitik.«Berettiget eller ej - undersøgelsens resultat tyder på, at humanister har et dårligt ry. Hvad vil I gøre ved det?

»Det handler om kommunikation. Undersøgelsen viser jo. at hovedparten af de virksomheder, der har akademikere ansat, er glade for dem, så det handler om at få spredt budskabet om, at det kan være en succes. Der ligger ligeledes en opgave for universiteterne i at få forklaret omverdenen, hvad disse mennesker kan, og universiteterne er i gang med at beskrive dimittendernes kompetencer. Hvis virksomhederne så bare turde være lidt mere imødekommende, ville det hjælpe.