Salget af medicin slår alle rekorder

Piller er lykken for dansk eksport. Det viser lægemiddelproducenternes seneste eksporttal. Med en eksport på 30 mia. kr. sidste år kommer den hastigt voksende medicinalindustri efter alt at dømme til at slå svineeksporten. Danske Slagterier forventer, at 2001-eksporten bliver mellem 28,5 og 29 mia. kr. Dermed halter svineproducenterne mindst én mia. kr. efter medicinalindustrien, skriver Berlingske Tidende.