Salg af hele andelsboligforeningen kan blive guldrandet forretning for den enkelte andelshaver

Den nye boligaftale kan åbne for, at flere andelsboligforeninger vælger at lade sig opløse og opkøbe. Få indblik i, hvordan processen foregår, og hvilke fordele og ulemper der kan være ved at gå fra andelshaver til lejer med en pose penge i hånden.

De seneste par år er et stigende antal andelsboligforeninger blevet opkøbt og omdannet til udlejningsejendomme – en tendens, som forventes at vinde større udbredelse i kølvandet på Blackstone-aftalen. Linda Kastrup

»Det kræver selvfølgelig, at der er bred opbakning i foreningen til at sælge, men hvis pengesækken er stor nok, vil folk også være lune på den.«

Ordene kommer fra Tejs Carstensen, som er uafhængig andelsboliganalytiker, om muligheden for at skaffe en økonomisk gevinst ved at sælge hele andelsboligforeninger til ejendomsinvestorer.