Særskat på banker en dårlig forretning

Både rød og blå blok lægger op til forskelsbehandling i finanssektoren, men det er farlig politik, der kan skade Danmarks vækst

Tænketanken CEPOS løfter pegefingre over for både oppositionens og regeringens planer om beskatning af bankerne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis en ny regering pålægger finanssektoren ekstraafgifter, som Socialdemokraterne og SF foreslår med »Fair Løsning«. For ansatte i finanssektoren er blandt de allermest produktive, og hvis tusindvis af finansmedarbejdere bliver presset over i andre og mindre produktive brancher, vil det direkte kunne aflæses i Danmarks produktion. Og det selv hvis alle får nye job og helt uden at tage højde for banksektorens ringere konkurrenceevne. Den liberale tænketank CEPOS har forsøgt at sætte tal på effekten af »Fair Løsning« og vurderer i en ny analyse, at forslaget om at hente to milliarder kroner ved at forhøje lønsumsafgiften for banker alene vil koste 2.000 arbejdspladser i finanssektoren og føre til et fald i bruttoværditilvæksten (produktiviteten, red.) på 1,4 milliarder kroner.





Tænketanken løfter dog ikke kun pegefingeren over for oppositionen, men også over for regeringen, der overvejer at sænke selskabsskatten, men vil holde finanssektoren ude af den øvelse. Begge dele er nemlig udtryk for en forskelsbehandling af brancher, der forvrider økonomien, konstaterer CEPOS. Og den pointe får støtte fra flere økonomer. »Konsekvensen af at hæve lønsumsafgiften for finanssektoren eller af at sænke selskabsskatten for alle andre end finanssektoren vil være, at investeringer flyder over i andre sektorer. Eller til finanssektorerne i andre lande. Derfor er det også en mærkelig politik, medmindre man ligefrem ønsker at straffe bankerne,« siger Peter Erling Nielsen, lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Allerede i år er lønsumsafgiften steget for banksektoren. Fra nytår er afgiften på finansvirksomhedens samlede lønomkostninger steget fra 9,13 procent til 10,5 procent. Sidste år betalte finanssektoren ifølge brancheorganisationen Finansrådet 3,6 milliarder kroner i lønsumsafgift, og Finansrådet anslår, at statskassen med stigningen vil hente 500 millioner kroner ekstra til statskassen i år.

Uheldig forskelsbehandling

Samtidig skal bankerne ikke have del i lettelserne i selskabsskatten, som regeringen foreslår nedsat fra 25 til 20 procent over de næste år. En uheldig forskelsbehandling, påpeger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen. »Det vil ikke som sådan give en ekstraregning til bankerne, men det vil stille dem dårligere. Det vil være mindre interessant at drive finansiel virksomhed, og det vil gøre det mindre attraktivt at være aktionær i finanssektoren i forhold til i en industrivirksomhed. Dermed vil konsekvensen her i første omgang være, at det bliver dyrere for bankerne at rejse kapital, og det kan selvfølgelig også smitte af på beskæftigelse og produktivitet,« siger Bo Sandemann Rasmussen. I 2010 havde finansierings- og forsikringssektoren ifølge Danmarks Statistik en bruttoværditilvækst på 1.154.000 kroner pr. beskæftiget, hvilket er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for danske beskæftigede, som sidste år lå på 516.000 kroner pr. beskæftiget. Da Berlingske Business spørger Bo Sandemann Rasmussen, hvordan forslagene harmonerer med det fælles politiske ønske om mere vækst, advarer han om konsekvenserne. »Det kan man selvfølgelig godt spørge om. Et stort bidrag til vækst fra den finansielle sektor er, at den sikrer gode finansieringsmuligheder for erhvervslivet, og hvis en særskat betyder, at det bliver dyrere at være bank, kan det også have en effekt på dette område. Bankerne vil formentlig sende en del af regningen videre til kunderne, og dermed bliver finansieringen også dyrere for de gode projekter i erhvervslivet, som ellers skal skabe vækst,« siger Bo Sandemann Rasmussen. I den seneste uge har rød bloks forslag om særlige bankskatter været genstand for stor diskussion efter, at Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, ved Finansrådets årlige direktørkonference kaldte forslaget for »primitivt«. Det fik Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, til at lange ud efter Bernstein for »uhørt« indblanding i en valgkamp. Men blandt de eksperter, som Berlingske Business har været i kontakt med, er der dog ligeledes bred kritik. »Baggrunden for forslaget om at forskelsbehandle finanssektoren ved skatter og afgifter er en opfattelse af, at bankerne skal betale noget tilbage efter hjælpepakkerne. Men da man besluttede sig for at lave bankpakker, var det ikke af hensyn til bankerne, men for at undgå skadevirkninger for samfundet. Man kan ikke sige, at sektoren som sådan skylder noget, og derfor skal politikken over for bankerne være fremadrettet,« siger Peter Erling Nielsen.