Engang var man en del af den absolutte velhaverelite, hvis man var millionær. Sådan er det ikke i dag, hvor statistikken i flere år har vist, at den gennemsnitlige dansker har en formue omkring en million, når alt er regnet med.

Har man en million at investere for, bliver man ramt af det lave renteniveau – især hvis man har pengene stående kontant eller i obligationer.

Renten på danske stats- og realkredit­obligationer, som traditionelt bliver set som sikre investeringer, er nemlig så lav, at afkastet efter omkostninger kan risikere at blive negativt. Og hvis renten stiger igen, risikerer man at blive ramt af kurstab.

Selv om bankerne har sat deres indlånsrenter kraftigt ned, anbefaler flere eksperter, at investorer med en million placerer en del af deres formue på en højrentekonto, hvor pengene bindes i for eksempel to, fem eller ti år.

Det er en god ide at bruge højrentekontoen som en stødpude, hvis aktiekurserne falder. Det mener Rune Wagenitz Sørensen, partner hos Miranova, som laver formuepleje for en række private investorer.

Normalt kan man bruge obligationer til at sikre sig mod kursfald i tider, hvor aktiekurserne ligger højt. Men i dag er obligationer ikke længere en sikker stødpude. På grund af det lave renteniveau er det nemlig svært at forestille sig, at obligationskurserne stiger pludseligt, selv hvis aktiekurserne skulle falde.

»Man skal ikke regne med, at hvis ens aktier falder 20 procent, så stiger obligationerne fem procent. Det gælder formentlig ikke i de kommende år. Den normale mekanisme er sat ud af spil,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

På prissammenligningssider som Mybanker.dk kan man sende sine penge i udbud og finde ud af, hvor man kan få den bedste rente. Man bør dog ikke placere mere på en bankkonto end de 750.000 kroner, som er dækket af indskydergarantifonden. På den måde sikrer man sig mod et tab, hvis uheldet er ude og banken går ned .

»Hvis man kommer op over 750.000 kroner, bør man gå efter en af de store SIFI-banker, som er udpeget som særligt vigtige for dansk økonomi,« siger Karsten Hannibal, partner i investeringsrådgiverfirmaet Optimal Invest og tilføjer:

»Der er masser af likviditet i markedet, så der er ikke nogen, der får en meget høj rente – heller ikke på en højrentekonto. Men der er stadig nogle steder, hvor man kan få en fin indlånsrente. Man skal bare lede efter dem.«

Hvis man for eksempel har ti procent af formuen placeret kontant, anbefaler eksperterne stadig, at resten fordeles mellem aktier og obligationer, så man på den måde spreder risikoen.

Alternativer med højere afkast

Der findes forskellige alternativer til de danske stats- og realkreditobligationer, som genererer et højere afkast. Det drejer sig blandt andet om virksomhedsobligationer, obligationer fra højrentelande som Brasilien, Argentina, Rusland og Kina, og de såkaldte high yield-obligationer, hvor kreditrisikoen er over middel. Den slags investeringer kræver dog i de fleste tilfælde professionel rådgivning, fordi det kan være svært at vurdere, om afkastet er risikoen værd.

»Når folk investerer i højrenteobligationer eller emerging markets-obligationer, så tror de, at tingene er, som de skal være, fordi man også har obligationer i porteføljen. Problemet er, at den slags obligationer opfører sig som aktier. De giver ikke stabilitet og robusthed, hvis uheldet er ude. Det eneste, som giver den ultimative sikkerhed, er stats- og realkreditobligationer – selv om de er meget usexede for tiden,« siger Karsten Hannibal.

Hvis man har en million kroner at investere for, er det svært at opnå den nødvendige risikospredning ved at købe enkeltaktier. I stedet kan man gå efter investeringsforeninger. Her betyder det lave renteniveau dog, at det er ekstra vigtigt at være opmærksom på omkostningerne.

»De lave renter har været et wake up call for dem, som ligger med en forholdsvis lav risiko, for eksempel i rene obligationer eller i overvejende obligationer med en meget lav aktieandel. Med de omkostninger, man nogle steder skal betale i investeringsforeninger, kan man risikere, at afkastet bliver meget lavt eller måske endda negativt,« siger Karsten Hannibal.

Efter hans mening bør en obligations­afdeling i en investeringsforening ikke koste mere end en halv procent i omkostninger om året. En blandet afdeling med aktier og obligationer bør ikke koste mere end 0,8 procent, mens en ren aktieafdeling ikke bør koste mere end 1 procent.

I de såkaldt passive investeringsforeninger, som følger markedet, men ikke prøver at slå det, er omkostningerne lavere. Hvis man vælger en aktiv investeringsforening, er det vigtigt at sikre sig, at den tidligere har været i stand til at sikre investorerne et afkast.

Morningstar, som leverer data om investeringsmuligheder, har et ratingsystem på sin hjemmeside, hvor firmaet vurderer investeringsforeningernes evne til at slå markedet. Det er dog endnu vigtigere at holde øje med, om investeringsforeningen bliver ved med at give et godt afkast.

Crowd-bevægelsen

Man kan også låne sine penge ud til virksomheder ved hjælp af såkaldt crowdlending. Fænomenet er relativt nyt i Danmark, men kendes fra blandt andet England og USA, hvor virksomheder låner penge af private via onlineauktioner. I Danmark findes www.flexfunding.com, hvor man kan låne penge ud til virksomheder til en rente på 5-7 procent. Det er dog meget vigtigt at sprede sine lån på flere forskellige virksomheder for at minimere risikoen for tab.