Sådan rammer budgetaftalen amerikanerne

De amerikanske borgere vågner onsdag morgen - efter den ny budgetaftale er vedtaget - op til en virkelighed, der koster dem både dollar og cent.

Mange amerikanere bliver ramt på pengepungen af den nye budgetaftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALED ELFIQI
Det kan godt være, at der nogle bliver steder bliver jublet over, at de amerikanske parlamentarikere natten til onsdag endelig tog sig sammen og fik handlet en ny budgetaftale på plads. Men for mange amerikanske borgere er der ikke så meget at glæde sig over.

Den del af budgetaftalen, som republikanere og demokrater kunne blive enige om, kommer nemlig til at påvirke husholdningerne mærkbart. Jyske Bank har kigget budgetaftalen igennem og fremhæver, at amerikanerne godt kan forberede sig på en markant ekstraregning - specielt hvis de er højtlønnede.

En af de mest markante ændringer har også været et af de største stridspunkter: nemlig beskatningen af de velhavendes indtægter. Her endte det politiske forlig med, at amerikanere, der tjener over 400.000 dollar (450.000 for ægtefæller) fremover skal betale en marginalskat - altså skattesatsen på den sidst tjente krone - på 39,6 procent mod 35 procent sidste år.

Derudover kan amerikanerne se frem til, at aktieindtægter fremover vil blive beskattet med 20 procent i stedet for de tidligere 15 procent. For de højestlønnede er beskatningen 23,8 procent. Arvebeskatningen er ligeledes sat op. Det til 40 procent - dog med en bundgrænse på fem millioner dollar. Fradragene for personer med over 250.000 dollar i indkomst begrænses. Det samme sker for ægtepar med over 300.000 i indkomst, skriver Jyske Bank.

Pensionsbidraget bliver hævet til 6,2 fra 4,2 procent for 160 millioner lønmodtagere. Derudover bliver de amerikanske 401k-pensioner lavet om, så de beskattes i dag, frem for ved udbetalingen af pensionen - det i stil med den danske kapitalpensions-model.

Aftalen er 157 sider lang og påvirker mange forskellige sektorer og indkomstgrupper. Alt i alt kan budgetaftalen i den grad mærkes, hvis man er en familie i den mere velstående del af middelklassen.

Andre grupper i samfundet kan dog glæde sig over, at de slipper for flere økonomiske byder.

Skattefradraget for lavtlønnede forældre med børn, samt fradraget for uddannelsesudgifter fastholdes blandt andet i yderligere fem år. Derudover bliver den amerikanske dagpengeperiode fastholdt på 52 uger - frem for den halvering til 26 uger, der var udsigt til. Det betyder, at to millioner amerikanere, der havde udsigt til at miste deres understøttelse, kan forblive i systemet.

Alt i alt kommer aftalen til at betyde nye indtægter til den slunkne amerikanske statskasse. Det kommer dog til at ske på bekostning af en økonomisk vækst, der bliver bombet ned som konsekvens af de færre forbrugsdollar i husholdningerne.

Der udestår dog forhandlinger om de store offentlige besparelser, som ellers lå i kortene, hvis aftalen natten til onsdag ikke var blevet til noget. Parlamentarikerne er blevet enige om at forlænge de nuværende aftaler to måneder for at få mere tid til forhandlinger.

Resultatet af de forhandlinger kan også komme til at få en stor indvirkning. Bliver politikerne ikke enige om noget andet, så vil en række alvorlige besparelser i den offentlige sektor - blandt andet i forsvaret - træde i kraft, og det kan sende tusinder af offentligt ansatte ud i arbejdsløshedskøen.